Teknisk Statik
Første Del

469 § 74- nogensinde efter en saadan tilnærmet Beregning undlade at gennemføre den nøjagtige Beregning ved Hjælp af Forskyd- ningsplanen. § 74. Sammensatte Gittere. Med dette Navn beteg- ner man under ét en hel Række Anordninger af Gitterudfyld- ningen, som alle kunne tænkes opstaaede ved Kombination af flere simple N- eller V-Gittere. De ere i Virkeligheden alle statisk ubestemte, men i Praxis nøjes man altid med en Til- nærmelsesberegning, hvorved man kun faar Brug for de for statisk bestemte Systemer gældende Beregningsmethoder. Til- nærmelsen gaar i Korthed ud paa, at man deler det sammen- satte Gitter i de n Enkeltsystemer, hvoraf det kan tænkes sam- mensat, beregner hvert af Enkeltsystemerne for af Belastnin- gen oq finder de resulterende Spændinger i de for Enkelt- systemerne fælles Stænger ved en Addition. I det følgende skulle vi se lidt nærmere paa de almindeligste af disse sam- mensatte Gittere, idet vi hovedsagelig holde os til Parallel- dragere og nøjes med at antyde Fremgangsmaaden for de sjældnere forekommende krumlinede Dragere. Endelig skal det ogsaa blive vist, hvorledes en nøjagtig Beregning kan gennemføres. a. De simpleste Former af Paralleldragere med sammensat Gitter og den tilnærmede Beregning af dem. De tre alminde- ligst anvendte Former ses i Fig. 314-16, PI. 32; øverst er teg- net Drageren med sammensat Gitter, nedenunder de to Enkelt- systemer, hvoraf den kan tænkes sammensat, og hvori den deles ved Tilnærmelsesberegningen. Det, man opnaar ved Anvendelsen af disse Former, er enten en kortere Afstand mellem Knudepunkterne eller spinklere Gitterstænger eller begge Dele. Alle de viste Bjælker ere statisk ubestemte, hvad man let overbeviser sig om ved Optælling af Stænger og Knudepunkter. I Fig. 315 [dobbelt Warren-Gitter) er der én Stang for mange, i Fig. 314 ere alle Vertikalerne paa én nær overtallige; i Fig. 316 (Whipple) er der ogsaa kun én Stang for mange. Den sidste Drager er altid bleven bygget med slappe Diago- naler og følgelig med Kontradiagonaler paa det midterste Stykke, hvorved den faar et mere symmetrisk Udseende end i Figuren; det ene af Enkeltsystemerne har, som man ser, et