Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
470 § 74. Par Fag af unormal Længde ved Enderne. Den i Fig. 316 viste Afslutning af Drageren for Enderne, hvor to Diagonaler løbe sammen i Endevertikalens øverste Punkt, er saa godt som altid anvendt. I Fig. 317a er vist en Form, der er bragt til Anvendelse et Par enkelte Gange (først i Jærnbane-Canti- leverbroen over Niagara), og hvorved der opnaas statisk Be- stemthed; den egner sig dog egentlig kun for Bolteforbindelser. I Fig. 31 ~ib ses en anden Afslutning, *) der ganske vist ikke vides at være udført, men som medfører en ikke helt ubetyde- lig Materialbesparelse, idet baade Endevertikalens frie Længde og dens Spænding i den øverste Halvdel formindskes; ogsaa i konstruktiv Henseende er denne Form at foretrække for Fig. 316; den statiske Ubestemthed er den samme i begge Tilfælde. Forøvrigt bliver Gitteret i Fig. 316 nu kun meget sjældent anvendt, hvilket til Dels er en Følge af, at man mere og mere opgiver Brugen af slappe Diagonaler. Tilnærmelsesberegningen gaar her ud paa at regne med den halve Belastning for hvert af Enkeltsystemerne, og da disse ere statisk bestemte, simple Paralleldragere, er der egentlig ikke stort at sige herom. Der skal dog gøres et Par Bemærkninger om Beregningen af hver af Dragerformerne i Fig. 314-16. Hoved og Fod. Da disse Stænger ere fælles for de to Enkeltsystemer, skulde man egentlig finde Spændingerne i hvert af Enkeltsystemerne med den halve Belastning og dernæst addere, men i Stedet herfor er det simplere strax at udlede de re- sulterende Spændinger af Momentkurven for fuld Belastning, som vist i Fig. 318—20, PI. 32. I disse Figurer er den stiplede Polygon overalt Maximumsmomentpolygonen for fuld Belastning, be- stemt ved Ordinaterne i Knudepunkterne paa sædvanlig Maade; disse Ordinater (Maximumsmomenterne for fuld Belastning) betegnes i det følgende ved Mi, M2- -. Det ene af Enkelt- systemerne er trukket fuldt op, det andet punkteret. — I tig 318 findes Spændingen i f. Ex. Stangen 2-3, naar den regnes til det fuldt optrukne System, ved Momentet M2 med Hensyn til 2', naar den regnes til det punkterede System, ved Mo- mentet M3 med Hensyn til 3'. Naar Dragerhøjden kaldes /?, bliver den resulterende Spænding altsaa | 4- Mg : h, og denne Størrelse maales direkte som Ordinat til den stærkt op- f) Centralbi. d. Bauverw., 1890, S 190.