Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
470
§ 74.
Par Fag af unormal Længde ved Enderne. Den i Fig. 316
viste Afslutning af Drageren for Enderne, hvor to Diagonaler
løbe sammen i Endevertikalens øverste Punkt, er saa godt
som altid anvendt. I Fig. 317a er vist en Form, der er bragt
til Anvendelse et Par enkelte Gange (først i Jærnbane-Canti-
leverbroen over Niagara), og hvorved der opnaas statisk Be-
stemthed; den egner sig dog egentlig kun for Bolteforbindelser.
I Fig. 31 ~ib ses en anden Afslutning, *) der ganske vist ikke
vides at være udført, men som medfører en ikke helt ubetyde-
lig Materialbesparelse, idet baade Endevertikalens frie Længde
og dens Spænding i den øverste Halvdel formindskes; ogsaa
i konstruktiv Henseende er denne Form at foretrække for
Fig. 316; den statiske Ubestemthed er den samme i begge
Tilfælde. Forøvrigt bliver Gitteret i Fig. 316 nu kun meget
sjældent anvendt, hvilket til Dels er en Følge af, at man mere
og mere opgiver Brugen af slappe Diagonaler.
Tilnærmelsesberegningen gaar her ud paa at regne med den
halve Belastning for hvert af Enkeltsystemerne, og da disse ere
statisk bestemte, simple Paralleldragere, er der egentlig ikke
stort at sige herom. Der skal dog gøres et Par Bemærkninger
om Beregningen af hver af Dragerformerne i Fig. 314-16.
Hoved og Fod. Da disse Stænger ere fælles for de to
Enkeltsystemer, skulde man egentlig finde Spændingerne i
hvert af Enkeltsystemerne med den halve Belastning og dernæst
addere, men i Stedet herfor er det simplere strax at udlede de re-
sulterende Spændinger af Momentkurven for fuld Belastning, som
vist i Fig. 318—20, PI. 32. I disse Figurer er den stiplede Polygon
overalt Maximumsmomentpolygonen for fuld Belastning, be-
stemt ved Ordinaterne i Knudepunkterne paa sædvanlig Maade;
disse Ordinater (Maximumsmomenterne for fuld Belastning)
betegnes i det følgende ved Mi, M2- -. Det ene af Enkelt-
systemerne er trukket fuldt op, det andet punkteret. — I tig
318 findes Spændingen i f. Ex. Stangen 2-3, naar den regnes
til det fuldt optrukne System, ved Momentet M2 med Hensyn
til 2', naar den regnes til det punkterede System, ved Mo-
mentet M3 med Hensyn til 3'. Naar Dragerhøjden kaldes /?,
bliver den resulterende Spænding altsaa | 4- Mg : h, og
denne Størrelse maales direkte som Ordinat til den stærkt op-
f) Centralbi. d. Bauverw., 1890, S 190.