Teknisk Statik
Første Del

trukne aftrappede Linie lodret under 2-3, idet de vandrette Trin i denne gaa gennem Midtpunkterne af de retlinede Sider i Momentpolygonen. Paa lignende Maade findes Spændingerne i de andre Stænger i Flangerne, og man ser, at Spændingerne i Hoved og Fod i samme Fag ere lige store, og altsaa begge fremstillede ved samme aftrappede Linie. Den nu angivne Bestemmelse af Spændingerne i Hoved og Fod er ganske vist ikke helt korrekt, naar Belastningen bestaar af Hjultryk; thi i saa Fald ville i Almindelighed Maximumsmomenterne M2, M3 -- ikke fremkomme for samme Stilling af Belastningen, og paa den anden Side burde dette naturligvis være Tilfældet med de Spændinger | : h og | : h, som lægges sammen. Imidler- tid spiller Fejlen aldeles ingen Rolle, og man er paa den sikre Side saaledes; Beregningen er jo alligevel kun tilnær- mende. — Medens det i Fig. 318 er ligegyldigt, om Belast- ningen virker paa Hovedet eller paa Foden, er dette ikke Til- fældet i Fig. 319. Her er Belastningen antaget at virke paa Hovedet, og Spændingerne i Foden findes da fuldstændig som i Fig. 318; Spændingen i 1-2 faas i det fuldt optrukne System ved Momentet i 1', i det punkterede System ved Momentet i 2', og den resulterende Spænding faas derfor ved at dividere Middeltallet mellem disse to Momenter med Dragerhøjden. Paa samme Maade skal ganske vist Spændingen i l'-2' be- stemmes ved Momenterne il og 2; men naar man betragter det fuldt optrukne System for sig, ligger Punktet 2 imellem de belastede Knudepunkter, og M> maa’es derfor ikke ved Ordinaten 2‘-b, men (nøjagtig nok, se S. 37, nederst) ved Ordi- naten 2'-£b idet bY ligger paa den rette Linie ac; ligeledes maales (Momentet i 1, naar det punkterede System be- tragtes for sig) ved Ordinaten V-al} idet at ligger paa Linien ()-/?. Spændingen i l'-2' faas altsaa ved at dividere Ordinaten til Midtpunktet af adh med Dragerhøjden. Man ser, at Spæn- dingerne i den belastede Flange blive lidi mindre end i den ube- lastede. Forskellen er dog ikke stor. — I Fig. 320 er det igen ligegyldigt, hvor Belastningen virker. Fremstillingen at Spæn- dingerne ved de aftrappede Linier forstaas let; for Ho\edet ligger den aftrappede Linie helt udenfor, for Poden helt inden- for Momentpolygonen. Vi gaa dernæst til Gitterstængerne. For Dragerformen i Fig. 31 i lindes Diagonalspændingerne simpelt hen ved at be- regne hvert Enkeltsystem for den halve Belastning (som i § 36).