Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
473
§ 74
optrukne og den punkterede i Fig. 322, PI. 32, ere kun for-
bundne ved Vertikaler for Enderne, og det er klart, at en Be-
lastning f. Ex. i Knudepunkt 7 i langt overvejende Grad maa
optages af det optrukne Gitter, medens den kun fremkalder
forsvindende Spændinger i det punkterede Gitter. Det vil
derfor aabenbart være rigtigere til Grund for Tilnærmelses-
beregningen at lægge den Antagelse, at hvert af Enkeltsyste-
merne skal bære den fulde Belastning i sine egne Knude-
punkter og slet intet af Belastningen i det andet Systems
Knudepunkter*). Naar man gennemfører Beregningen under
denne Forudsætning, kommer man imidlertid, som vi skulle
se, meget nær til samme Resultat som med det oprindelige
Tilnærmelsesprincip. I Fig. 322 ville vi bestemme Influens-
linien for den lodrette Komposant af Spændingen i 4-5, idet
Belastningen antages at virke paa Hovedet. Naar Kraften 1
staar i Knudepunkt 7, giver den en Reaktion til venstre, der
maales som Ordinat til Linien baY (bestemt ved aaY= 1) lodret
under 7. Det i Figuren viste Snit overskærer baade 4-5 og
4'-5', men den sidste er efter vor Forudsætning spændingsløs,
naar Kraften staar i Knudepunktet 7. Ved Projektion paa en
lodret Linie af Kræfterne til venstre for Snittet findes derfor,
at den lodrette Komposant af Spændingen i 4-5 numerisk er
lig Reaktionen (og hvad Fortegnet angaar, at Spændingen
er Tryk). Den søgte Influenslinie har altsaa lodret under 7
samme Ordinat som Linien bat. Det samme er Tilfældet i
Punkterne 5 og 9; i 6 og 8er Influensordinaten derimod Nul.
Naar Kraften 1 kommer over paa den anden Side af Snittet,
skal man blot bruge Linien ac2 ba}) i Stedet for bax. Den
saaledes fundne Influensflade er skraveret i Figuren. Man
ser, at det negative Influensareal er nøjagtig halv saa stort
som Arealet af Trekant bccx, og ligeledes er det positive
Influensareal lig det halve af Trekant accz. Imidlertid er
a c2 Ci b Influenslinie for Transversalkraften i Punktet 4 (direkte
Belastning, se Fig. 52, PI. 6), og heraf følger, naar den be-
vægelige Belastning er ensformig fordelt, at den lodrette Kom-
posant af største Spænding i 4-5 er lig det halve af den største
Transversalkraft i Punktet 4. Hvis man gik ud fra det op-
*) W. Ritter: Anwendungen der Graphischen Statik. II, S. 144 og 147 43.
Zürich, 1890.