Teknisk Statik
Første Del

474 § 74. rindelige Tilnærmelsesprincip og altsaa beregnede det fuldt optrukne System for den halve Belastning, skulde man sætte den lodrette Komposant af største Spænding i 4-5 lig det halve af største Transversalkraft i Faget 3-5, og den vil ikke være meget forskellig fra Transversalkraften for direkte Be- lastning i Punktet 4 (Midtpunktet af Faget 3-5). Hvis Belastningen virkede paa Foden af Drageren, vilde man komme til den i Figuren punkterede Influenslinie, hvor Ordinaten er Nul paa hele Stykket 9'-10 og 0-1'. Det positive og negative Influensareal vilde saa tilnærmelsesvis (ikke som ovenfor helt nøjagtig) være lig de halve positive og negative Influensarealer for Transversalkraften i Punktet 5', og da Stangen 4-5 nu hører til Faget 4-6 i det optrukne Enkelt- system, vilde man altsaa atter kunne udlede Spændingen i 4-5 af den halve Transversalkraft i Fagets Midtpunkt. — Hidtil er Belastningen forudsat ensformig fordelt. Har man med Hjultryk at gøre, er det ikke mere Arealerne af Influensfladen, man skal benytte, og de fundne Resultater gælde derfor ikke saa nøjagtig, men som Tilnærmelse kan man dog nok benytte dem ogsaa i dette Tilfælde (se dog nedenfor angaaende Til- nærmelsens Paalidelighed). Man kan altsaa udtale som en almindelig Regel, at Diagonalspændingernes lodrette Komposanter nøjagtig nok kunne sættes lig Transversalkræfterne for halv Be- lastning (denne betragtet som direkte virkende) i Midtpunkterne af de Fag, hvortil Diagonalerne høre i Enkeltsystemerne. Herved undgaar man ogsaa at skulle tage Hensyn til, om Grundstil- lingen er farligst eller ikke, en Finesse, som aldeles ikke vilde være paa sin Plads i disse Tilnærmelsesberegninger. Vil man udføre Spændingsbestemmelsen grafisk, tegner man altsaa Maximums-Transversalkraftkurven op for halv Belastning som i Fig. 56, PI. 6 (med Hjultryk skal man blot i Stedet for Parablen i Figuren sætte A-Polygonen), og Diagonalspæn- dingernes lodrette Komposanter maales da lodret under Fag- midterne i 'Enkeltsystemerne (det samme som Stængernes ube- lastede Endepunkter). Virkningen af den hvilende og den bevægelige Belastning maales i samme lodrette Linie. For Dragerformen i Fig. 316 kan man anstille ordret de samme Betragtninger, og de kunne her anvendes baade paa Diagonalerne og Vertikalerne. Gaar man ud fra, at det ene Enkeltsystem skal bære hele Belastningen i sine egne Knude-