Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
475 § 74.
punkter, men intet af Belastningen i det andet Systems Knude-
punkter, kan man finde Influenslinierne ganske som i Fig. 322,
og Resultatet bliver ogsaa her, at man kan sætte den lodrette
Komposant af en Gitterstangs Spænding lig Transversalkraften
for halv Belastning (direkte virkende) i Midtpunktet af det Fag,
hvortil Stangen hører i Enkeltsystemet; men her er dette Punkt
ikke det samme som Stangens ubelastede Endepunkt. Kun
Endevertikalerne, der høre med til begge Enkeltsystemerne,
kunne ikke behandles saaledes; deres Spænding er- lig Reak-
tionen eller Transversalkraften i det ved Understøtningen
nærmeste Fag, eftersom Belastningen virker paa Hovedet eller
paa Foden.
Tilnærmelsesberegningens Paalidelighed, Formforandringerne.
Som sædvanlig for et statisk ubestemt System (Ligning (13),
§ 44) ere Formforandringerne af disse Dragere de samme som
Formforandringerne af de statisk bestemte Hovedsystemer,
man faar ved at stryge alle de overtallige Stænger (i Fig. 314
f. Ex. en Diagonal i hvert Fag, i Fig. 315 den ene af Ende-
vertikalerne, i Fig. 316 f. Ex. den første Diagonal); man skal
blot benytte de virkelige Forlængelser af Hovedsystemets
Stænger, de Forlængelser, der svare til Spændingerne i det
forelagte statisk ubestemte System. Hvis man nøjes med oven-
staaende Tilnærmelsesberegning af Spændingerne, kan man imid-
lertid ogsaa nøjes med at bestemme Formforandringerne for
Enkeltsystemerne, der i alt Fald for Fig. 315 og 316 ere simplere
at behandle end de nævnte statisk bestemte Hovedsystemer;
thi Betingelsen for, at man finder de rigtige Spændinger
ved den anvendte Deling i Enkeltsystemer, er netop, at disses
Formforandringer ere nøjagtig de samme, og altsaa (le samme
som for det sammensatte System. Hvis man nemlig tænker
sig de to Enkeltsystemer stillede op ved Siden af hinanden,
og hvis deres Formforandringer ere fuldstændig ens, saa ville
de aldeles ikke indvirke paa hinanden, og det er ganske lige-
gyldigt, om de to Dragere smelte sammen til én eller ikke. I
Virkeligheden er det nu ikke saa heldigt, at de to Enkelt-
systemers Formforandringer blive nøjagtig de samme, og heral
maa man slutte, at den tilnærmede Spændingsberegning ikke
er korrekt. Vi skulle nedenfor komme ind paa den nøjagtige
Beregning; men da man i Praxis altid bliver staaende ved
Tilnærmelsen, skal her med det samme anføres det væsentligste