Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
475 § 74. punkter, men intet af Belastningen i det andet Systems Knude- punkter, kan man finde Influenslinierne ganske som i Fig. 322, og Resultatet bliver ogsaa her, at man kan sætte den lodrette Komposant af en Gitterstangs Spænding lig Transversalkraften for halv Belastning (direkte virkende) i Midtpunktet af det Fag, hvortil Stangen hører i Enkeltsystemet; men her er dette Punkt ikke det samme som Stangens ubelastede Endepunkt. Kun Endevertikalerne, der høre med til begge Enkeltsystemerne, kunne ikke behandles saaledes; deres Spænding er- lig Reak- tionen eller Transversalkraften i det ved Understøtningen nærmeste Fag, eftersom Belastningen virker paa Hovedet eller paa Foden. Tilnærmelsesberegningens Paalidelighed, Formforandringerne. Som sædvanlig for et statisk ubestemt System (Ligning (13), § 44) ere Formforandringerne af disse Dragere de samme som Formforandringerne af de statisk bestemte Hovedsystemer, man faar ved at stryge alle de overtallige Stænger (i Fig. 314 f. Ex. en Diagonal i hvert Fag, i Fig. 315 den ene af Ende- vertikalerne, i Fig. 316 f. Ex. den første Diagonal); man skal blot benytte de virkelige Forlængelser af Hovedsystemets Stænger, de Forlængelser, der svare til Spændingerne i det forelagte statisk ubestemte System. Hvis man nøjes med oven- staaende Tilnærmelsesberegning af Spændingerne, kan man imid- lertid ogsaa nøjes med at bestemme Formforandringerne for Enkeltsystemerne, der i alt Fald for Fig. 315 og 316 ere simplere at behandle end de nævnte statisk bestemte Hovedsystemer; thi Betingelsen for, at man finder de rigtige Spændinger ved den anvendte Deling i Enkeltsystemer, er netop, at disses Formforandringer ere nøjagtig de samme, og altsaa (le samme som for det sammensatte System. Hvis man nemlig tænker sig de to Enkeltsystemer stillede op ved Siden af hinanden, og hvis deres Formforandringer ere fuldstændig ens, saa ville de aldeles ikke indvirke paa hinanden, og det er ganske lige- gyldigt, om de to Dragere smelte sammen til én eller ikke. I Virkeligheden er det nu ikke saa heldigt, at de to Enkelt- systemers Formforandringer blive nøjagtig de samme, og heral maa man slutte, at den tilnærmede Spændingsberegning ikke er korrekt. Vi skulle nedenfor komme ind paa den nøjagtige Beregning; men da man i Praxis altid bliver staaende ved Tilnærmelsen, skal her med det samme anføres det væsentligste