Teknisk Statik
Første Del

476 § 74. Resultat angaaende Tilnærmelsens Paalidelighed, som man har fundet ved i enkelte Tilfælde at gennemføre Beregningen nøj- agtig*). Spændingerne i Hoved og Fod findes altid tilstrækkelig nøjagtige efter Tilnærmelsesmethoden; Fejlen er størst nærmest ved Understøtningerne, men da Dimensionerne her som Regel maa gøres rigelig store af rent praktiske Grunde, behøver man ikke at bryde sig derom; Fejlen kan løbe op til 10—12%. For Gitterstængerne er Tilnærmelsesmethoden mindre nøjagtig og kan under ugunstige Forhold levere indtil 30 °/o for smaa Spæn- dinger. For Dragerformerne i Fig. 315—16 finder man med Hjultryksbelastning altid betydelig nøjagtigere Resultater ved Benyttelse af Influenslinierne (konstruerede som forklaret i Fig. 322) end ved at regne med den halve Belastning paa hvert Enkeltsystem; i et specielt Exempel, hvor der dog er benyttet en særlig ugunstig Sammensætning af Belastningstoget, finder Müller-Breslau ved Benyttelse af Influenslinien (Fig. 322) en Fejl paa 21 °/o, ved Deling i Enkeltsystemer med den halve Belastning paa hvert en Fejl paa endog 41%. Tilnærmelsen er i Almindelighed betydelig nøjagtigere for Formen i Fig. 316 end for de to andre. Hvis man for disse to bliver staaende ved Tilnærmelsesberegningen, bør man ved Dimensionsbestemmelsen formindske den tilladelige Fiberpaavirkning med c 10°lo for Flangerne og med 20—30 °/o for Gitterstængerne. b. Kramlinede Dragere med sammensat Gitter. De i det foregaaende omtalte Former af Gitteret kunne ligesaa godt anvendes til krumlinede Dragere, og Tilnærmelsesberegningen ved Deling i Enkeltsystemer kan ogsaa bruges her. For Gitterformerne i Fig. 315 og 316 er der dog det at mærke, at naar man uden videre fremstiller det ene Enkeltsystem ved at stryge de Stænger, der kun høre med til det andet, faar man Knæk i Flangerne mellem Enkeltsystemets Knudepunkter. I Fig. 323b, PI. 32, ses det ene af de Enkeltsystemer, der ind- gaa i Drageren i Fig. 323a; ved punkterede Linier er antydet den knækkede Flange, som man egentlig kommer til, men man maa naturligvis i Beregningen indføre de fuldt optrukne rette Linier. Derved opstaar der Vanskeligheder ved Bestem- melsen af de resulterende Spændinger i Hovedet, da Stængerne *) Se saaledes en Artikkel af Kriemler i Zeitschr. d. Oesterr. Ing.- u. Arch - Ver., 1896, S. 56; Müller-Breslau: Die Graphische Statik, II, 1, S. 366—68.