Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
477 § 74. i Hovedet i de to Enkeltsystemer ikke falde sammen, naar Systemerne lægges over hinanden. Man omgaar Vanskelig- heden ved at sætte (Fig. 323a): \/iOT hm + i / men man maa være forberedt paa, at Tilnærmelsen bliver lidt mindre nøjagtig her end ved Paralleldragerne. Naar man vil gaa ud fra, at det ene Enkeltsystem skal bære den fulde Be- lastning i sine egne Knudepunkter, men intet af Belastningen i de andre Knudepunkter, kan man konstruere Influenslinierne for Gitterstængerne paa samme Maade som i Fig. 322. I Stedet for at bestemme Linien ba, ved aa{ = 1 skal man nu afsætte a«i lig den Spænding i den betragtede Gitterstang, der svarer til, at der til venstre for Snittet ikke virker andre ydre Kræfter end Reaktionen 1, og paa lignende Maade skal Linien ac2 bestemmes; ac2 og baL blive altsaa ikke mere parallele. De Stykker aab der nu skulle bruges, kunne bestemmes ved Opløsning efter Culmann’s Methode af Reaktionen 1 efter de tre overskaarne virksomme Stænger. Snittet træffer nok fire Stænger, men den ene er ifølge Forudsætningen spændingsløs. c. Paralleldragere med mere sammensatte Gittere. I Fig. 324 og 325, PI. 32, er vist et Par ret almindelig anvendte Former, der kunne tænkes sammensatte hver af fire simple N- eller V-Gittere. Afslutningen ved Enderne kan udføres paa de to i Figurerne (a og ty viste forskellige Maader. Fig. 324 har været en Del anvendt i Europa, men gaar mere og mere af Brug, Fig. 325 linder efterhaanden en ret almindelig An- vendelse til mellemstore Broer i Nordamerika (»lattice girders«, med nittede Forbindelser). Saadanne Dragere beregnes til- nærmende paa samme Maade som ovenfor, ved Deling i Enkeltsystemer; men Beregningen er mindre paalidelig her, dels paa Grund af det store Antal Enkeltsystemer, hvori der skal deles, dels fordi man saa godt som altid nitter Stængerne sammen ved Krydsningerne. Ved alle disse stive Forbindelser kommer Drageren mere og mere til at virke som en Bjælke med massiv Krop, og det vil derfor være spildt Ulejlighed at gennemføre Beregningen ved Deling i Enkeltsystemer videre nøjagtig. Ligesom ved en Pladejærnsdrager kan man godt nøjes med at bestemme største Momenter og Transversal- kræfter i en Række Punkter (f. Ex. Knudepunkterne); af Mo-