Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
477
§ 74.
i Hovedet i de to Enkeltsystemer ikke falde sammen, naar
Systemerne lægges over hinanden. Man omgaar Vanskelig-
heden ved at sætte (Fig. 323a):
\/iOT hm + i /
men man maa være forberedt paa, at Tilnærmelsen bliver lidt
mindre nøjagtig her end ved Paralleldragerne. Naar man vil
gaa ud fra, at det ene Enkeltsystem skal bære den fulde Be-
lastning i sine egne Knudepunkter, men intet af Belastningen
i de andre Knudepunkter, kan man konstruere Influenslinierne
for Gitterstængerne paa samme Maade som i Fig. 322. I
Stedet for at bestemme Linien ba, ved aa{ = 1 skal man nu
afsætte a«i lig den Spænding i den betragtede Gitterstang, der
svarer til, at der til venstre for Snittet ikke virker andre ydre
Kræfter end Reaktionen 1, og paa lignende Maade skal Linien
ac2 bestemmes; ac2 og baL blive altsaa ikke mere parallele.
De Stykker aab der nu skulle bruges, kunne bestemmes ved
Opløsning efter Culmann’s Methode af Reaktionen 1 efter de
tre overskaarne virksomme Stænger. Snittet træffer nok fire
Stænger, men den ene er ifølge Forudsætningen spændingsløs.
c. Paralleldragere med mere sammensatte Gittere. I Fig. 324
og 325, PI. 32, er vist et Par ret almindelig anvendte Former,
der kunne tænkes sammensatte hver af fire simple N- eller
V-Gittere. Afslutningen ved Enderne kan udføres paa de to
i Figurerne (a og ty viste forskellige Maader. Fig. 324 har
været en Del anvendt i Europa, men gaar mere og mere
af Brug, Fig. 325 linder efterhaanden en ret almindelig An-
vendelse til mellemstore Broer i Nordamerika (»lattice girders«,
med nittede Forbindelser). Saadanne Dragere beregnes til-
nærmende paa samme Maade som ovenfor, ved Deling i
Enkeltsystemer; men Beregningen er mindre paalidelig her,
dels paa Grund af det store Antal Enkeltsystemer, hvori der
skal deles, dels fordi man saa godt som altid nitter Stængerne
sammen ved Krydsningerne. Ved alle disse stive Forbindelser
kommer Drageren mere og mere til at virke som en Bjælke
med massiv Krop, og det vil derfor være spildt Ulejlighed at
gennemføre Beregningen ved Deling i Enkeltsystemer videre
nøjagtig. Ligesom ved en Pladejærnsdrager kan man godt
nøjes med at bestemme største Momenter og Transversal-
kræfter i en Række Punkter (f. Ex. Knudepunkterne); af Mo-