Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
479
§ 74.
To Diagonaler, der støde sammen i et ubelastet Knude-
punkt i Hoved eller Fod, maa have Spændinger med samme
lodrette Komposant; og ligeledes maa to Diagonaler, der støde
sammen i et Knudepunkt paa én af Endevertikalerne, have
Spændinger med samme vandrette Komposant. Heraf følger,
at det fremdeles er rimeligt at forudsætte Gitteret saaledes
beskaffent, at der fra alle Knudepunkter paa Konturen und-
tagen fra Rammens lire Hjørner udgaar to Diagonaler; hvis
der nemlig et Sted kun var én, vilde den altid være spæn-
dingsløs, saalænge Knudepunktet var ubelastet, og dermed
vilde atter en hel Række andre Diagonaler blive spændings-
løse. Vi antage altsaa, at de eneste Knudepunkter, hvorfra
der kan udgaa kun én Diagonal, ere Rammens fire Hjørner;
de af Diagonalerne dannede sammenhængende Polygoner maa
da enten være i sig selv tilbageløbende (Fig. 330, PI. 33), eller
de maa begynde og ende i et Hjørne. Antallet af Diagonaler,
der udgaa fra Hjørnerne, maa følgelig være 0, 2 eller 4; andre
Muligheder gives ikke. Antallet af Knudepunkter, der alle
ligge paa Konturen, kaldes nu k, og af dem maa Konturen
(Flangerne og Endevertikalerne) deles i k Stænger. Fra de
(/c — 4) af Knudepunkterne udgaar der to Diagonaler, fra de
fire Hjørner antages der at udgaa i (z = 0, 2 eller 4). Ialt
faas saaledes 2 (k — 4) -j- i Diagonaler, men da hver Diagonal
herved er regnet to Gange, bliver deres virkelige Antal kun
k— 4 i f Det samlede Antal Stænger bliver saaledes:
s = k + (År — 4 + I z) = 2Å- — 4 + 11,
og heraf ses, at der med i = 0 (Fig. 330) er en Stang for lidt,
med i — 4 én for meget, hvorimod i = 2 giver s = 2k — 3.
Det er altsaa kun Ordningen i = 2, der kan være statisk be-
stemt, men som bekendt (§ 63) er s = 2k — 3 ingen tilstrække-
lig Betingelse, og det kan let vises, at Dragerne i Fig. 328-29,
PI. 33, hvor man ved at gennemløbe de stærkt optrukne Poly-
goner ikke faar alle Diagonalerne med, ere bevægelige. Dette
indses lettest, naar man først simplificerer det betragtede Sy-
stem saa meget som muligt; det er aabenbart tilstrækkeligt
at betragte det til venstre for den punkterede Linie liggende
Stykke af Fig. 328, og endvidere kan man i Stedet for et Sy-
stem af 5te Orden nøjes med at undersøge et af 3die Orden;
herved kommer man til Fig. 331«, hvor endnu Knudepunk-