Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
481
§ 74.
vil det nærme sig til at virke som en Pladejærnsdrager, og
den Beregning, der indskrænker sig til at gaa ud herfra, er
sikkert den bedste og i alt Fald den simpleste, der kan op-
stilles. Derimod gør man vel i at undgaa saadanne (theoi etisk)
bevægelige Systemer som i Mg. 328—30; ogsaa de ville ganske
vist paa Grund af Knudepunktsstivheden virke som massive
Dragere, men der stilles dog aabenbart større Fordringer til
Forbindelsernes Stivhed i dem end i de Dragere, hvor Antallet
af Stænger mindst er theoretisk tilstrækkeligt.
d. Nøjagtig Beregning af de simpleste Former af statisk
ubestemte sammensatte Gittere. Da de Gitterformer, der (for
Paralleldragere) ere viste i Fig. 314—16, PI. 32, ere statisk ube-
stemte, ni aa en korrekt Beregning gennemføres efter de i §44
og § 66 udviklede Methoder, og man støder herved ikke paa
nogensomhelst principiel Vanskelighed. Inden man indlader
sig paa denne undertiden temmelig vidtløftige Beregning, vil
man altid først have anvendt Tilnærmelsesmethoden ovenfor
og ved den have bestemt nogle foreløbige Dimensioner af alle
Stængerne; man faar derfor her ikke Brug for Tilnærmelserne
i § 68. Den nøjagtige Beregning er nogenlunde simpel for
Gitterformerne i Fig. 315—16, hvor der kun er én overtallig Stang,
derimod meget besværlig for Drageren i Fig. 314.
Dragerformen i Fig. 315 (Fig. 332, PI. 33). Som overtallig
Størrelse indføres her Spændingen Xa i den ene Ende vertikal;
Xa betegner som sædvanlig en Trækspænding, naar den er
positiv, hvorfor Pilespidserne i Fig- 332ct ere tilføjede saoledes,
at de søge at nærme Knudepunkterne 0 og 0' til hinanden;
som Angrebspunkter for de to lige store Kræftci Xa benævnes
disse Knudepunkter ogsaa a, a. Til Bestemmelse af Xa haves,
hvis det drejer sig om en given hvilende Belastning, Ligning
(17) i §44: J
SCa4c = S So sa — Xa SS« + XSa ets,
hvor dog X Ca 4 c = 0, da Reaktionerne for Belastningen Xa=
— 1 ere Nul. Det statisk bestemte Hovedsystem er et dobbelt
V-Gitter med kun én Vertikal (§ 73), og Spændingerne So i
denne Drager fra den givne hvilende Belastning og Sa fra Be-
lastningen Xo= —1 findes let ved Diagrammer; ved Kon-
struktion af det Diagram, der leverer Spændingerne So, tænkei
31