Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
481 § 74. vil det nærme sig til at virke som en Pladejærnsdrager, og den Beregning, der indskrænker sig til at gaa ud herfra, er sikkert den bedste og i alt Fald den simpleste, der kan op- stilles. Derimod gør man vel i at undgaa saadanne (theoi etisk) bevægelige Systemer som i Mg. 328—30; ogsaa de ville ganske vist paa Grund af Knudepunktsstivheden virke som massive Dragere, men der stilles dog aabenbart større Fordringer til Forbindelsernes Stivhed i dem end i de Dragere, hvor Antallet af Stænger mindst er theoretisk tilstrækkeligt. d. Nøjagtig Beregning af de simpleste Former af statisk ubestemte sammensatte Gittere. Da de Gitterformer, der (for Paralleldragere) ere viste i Fig. 314—16, PI. 32, ere statisk ube- stemte, ni aa en korrekt Beregning gennemføres efter de i §44 og § 66 udviklede Methoder, og man støder herved ikke paa nogensomhelst principiel Vanskelighed. Inden man indlader sig paa denne undertiden temmelig vidtløftige Beregning, vil man altid først have anvendt Tilnærmelsesmethoden ovenfor og ved den have bestemt nogle foreløbige Dimensioner af alle Stængerne; man faar derfor her ikke Brug for Tilnærmelserne i § 68. Den nøjagtige Beregning er nogenlunde simpel for Gitterformerne i Fig. 315—16, hvor der kun er én overtallig Stang, derimod meget besværlig for Drageren i Fig. 314. Dragerformen i Fig. 315 (Fig. 332, PI. 33). Som overtallig Størrelse indføres her Spændingen Xa i den ene Ende vertikal; Xa betegner som sædvanlig en Trækspænding, naar den er positiv, hvorfor Pilespidserne i Fig- 332ct ere tilføjede saoledes, at de søge at nærme Knudepunkterne 0 og 0' til hinanden; som Angrebspunkter for de to lige store Kræftci Xa benævnes disse Knudepunkter ogsaa a, a. Til Bestemmelse af Xa haves, hvis det drejer sig om en given hvilende Belastning, Ligning (17) i §44: J SCa4c = S So sa — Xa SS« + XSa ets, hvor dog X Ca 4 c = 0, da Reaktionerne for Belastningen Xa= — 1 ere Nul. Det statisk bestemte Hovedsystem er et dobbelt V-Gitter med kun én Vertikal (§ 73), og Spændingerne So i denne Drager fra den givne hvilende Belastning og Sa fra Be- lastningen Xo= —1 findes let ved Diagrammer; ved Kon- struktion af det Diagram, der leverer Spændingerne So, tænkei 31