Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
483 § 74. hvor Fc betegner et eller andet konstant Tværsnit; herved faar man, som vi om et Øjeblik skulle se, ikke selve Størrelserne 8ma og 8aa, men EFc-8ma og EFc-baa, og man maa derfor Ec ogsaa i Stedet for k i Nævneren for Xa indføre EFC k =sa Med Størrelserne EFC (z/s)a som Forlængelser tegnes dernæst en Forskydningsplan for Hovedsystemet; den er i Fig. 332rf konstrueret under Forudsætning af, at Vertikalen 8-8' beholder sin Retning, og at Punktet 8 ligger fast; men alle Linierne ere slettede ud igen, kun Punkterne ere bevarede. Ved at projicere disse ind paa Vertikalerne gennem Dragerens Knude- punkter (Fig. 332e) findes Nedbøjningslinien med Ordinaterne 81lia (EFc8ma); i Figuren er Belastningen tænkt virkende paa Foden, og det er derfor Nedbøjningslinien for Dragerfoden, der er konstrueret i Fig. 332e; Axen er Linien ab, idet a og b ere Projektionerne af 0 og 8 i Forskydningsplanen. — Stør- relsen 8aa (EFc8aa) er den lodret maalte Afstand mellem Punkterne 0 og 0' i Forskydningsplanen. Den Drejning, som man egentlig (§ 61) skulde foretage for at faa Punkternes resul- terende Forskydninger, behøves som bekendt ikke, naar man kun har Brug for de lodrette Nedbøjninger, og det samme gælder om Forskydningen baa, da ogsaa den er lodret (Punk- terne 0 og 0' faa samme lodrette Bevægelse ved en Drejning om 8). Af den fundne Nedbøjningslinie udledes Influenslinien for Xa ved Division med 8aaEFC ■ k-, man kan benytte selve Nedbøjningslinien som Influenslinie, naar Ordinaterne maales paa en Maalestok, hvor 8aa + EFC • k oo 1; Størrelsen EFC • k er som oftest forsvindende. Man skal dernæst have fat paa Influenslinierne for de andre Stængers Spændinger, og dette gøres simplest paa føl- gende Maade. For en vilkaarlig Spænding S har man: S = <S0 Sa Xa, saa man kan finde Influensfladen for S ved fra Influensfladen for So (d. v. s. for Stangen i Hovedsystemet) at subtrahere Influensfladen for Xa efter at have multipliceret den sidste med den bekendte Konstant Sa. Influensfladen for So be- stemmes som i § 73 forklaret ved at tegne en Række Dia- grammer (som i Fig. 311c, PI. 31) for Belastningen 1 virkende i de forskellige Knudepunkter; disse Diagrammer levere Ordi- 31*