Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
483
§ 74.
hvor Fc betegner et eller andet konstant Tværsnit; herved faar
man, som vi om et Øjeblik skulle se, ikke selve Størrelserne
8ma og 8aa, men EFc-8ma og EFc-baa, og man maa derfor
Ec
ogsaa i Stedet for k i Nævneren for Xa indføre EFC k =sa
Med Størrelserne EFC (z/s)a som Forlængelser tegnes dernæst
en Forskydningsplan for Hovedsystemet; den er i Fig. 332rf
konstrueret under Forudsætning af, at Vertikalen 8-8' beholder
sin Retning, og at Punktet 8 ligger fast; men alle Linierne
ere slettede ud igen, kun Punkterne ere bevarede. Ved at
projicere disse ind paa Vertikalerne gennem Dragerens Knude-
punkter (Fig. 332e) findes Nedbøjningslinien med Ordinaterne
81lia (EFc8ma); i Figuren er Belastningen tænkt virkende paa
Foden, og det er derfor Nedbøjningslinien for Dragerfoden,
der er konstrueret i Fig. 332e; Axen er Linien ab, idet a og b
ere Projektionerne af 0 og 8 i Forskydningsplanen. — Stør-
relsen 8aa (EFc8aa) er den lodret maalte Afstand mellem
Punkterne 0 og 0' i Forskydningsplanen. Den Drejning, som
man egentlig (§ 61) skulde foretage for at faa Punkternes resul-
terende Forskydninger, behøves som bekendt ikke, naar man
kun har Brug for de lodrette Nedbøjninger, og det samme
gælder om Forskydningen baa, da ogsaa den er lodret (Punk-
terne 0 og 0' faa samme lodrette Bevægelse ved en Drejning
om 8). Af den fundne Nedbøjningslinie udledes Influenslinien
for Xa ved Division med 8aaEFC ■ k-, man kan benytte selve
Nedbøjningslinien som Influenslinie, naar Ordinaterne maales
paa en Maalestok, hvor 8aa + EFC • k oo 1; Størrelsen EFC • k
er som oftest forsvindende.
Man skal dernæst have fat paa Influenslinierne for de
andre Stængers Spændinger, og dette gøres simplest paa føl-
gende Maade. For en vilkaarlig Spænding S har man:
S = <S0 Sa Xa,
saa man kan finde Influensfladen for S ved fra Influensfladen
for So (d. v. s. for Stangen i Hovedsystemet) at subtrahere
Influensfladen for Xa efter at have multipliceret den sidste
med den bekendte Konstant Sa. Influensfladen for So be-
stemmes som i § 73 forklaret ved at tegne en Række Dia-
grammer (som i Fig. 311c, PI. 31) for Belastningen 1 virkende
i de forskellige Knudepunkter; disse Diagrammer levere Ordi-
31*