Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
485 § 74. Drager formen i Fig- 316 kan beregnes paa ganske den samme Maade; som overtallig Størrelse kan man f. Ex. ind- føre Spændingen i en af Diagonalerne i et Endefag. Da der efter Udviklingen af Beregningen af Drageren i Fig. 315 ikke er noget særligt at tilføje, og da Tilnærmelsen, Deling i Enkelt- systemer, tilmed er paalideligere her, skulle vi imidlertid ikke opholde os yderligere derved. Dragerformen i Fig. 3U. 1 en Drager som i Fig. 333% PI. 33, hvor der kun er krydsende Diagonaler i et enkelt Fag, er der kun én overtallig Størrelse, og alle Stænger udenfor dette Fag ere ganske upaavirkede af den statiske Ubestemthed; de kunne nemlig alle overskæres med Snit, der kun træffe tre Stænger. Ved den nøjagtige Beregning her drejer det sig alt- saa kun om Spændingerne i de sex Stænger i Faget med krydsende Diagonaler. Indføres en af Diagonalspændingerne som Xa, har man til Bestemmelse af Influenslinien for den (Lign. (92) i §66): V v Q2 — = A A« a EF Belastningen Xa = — 1 er vist i Fig. 333c; Spændingerne Sa ere Nul undtagen for Stængerne i det statisk ubestemte Fag; den som Koefficient til Xa staaende Sum omfatter der- for kun 6 Led (for den overtallige Stang er Sa = —1) og dannes følgelig let. Nedbøjningerne 3ma (for den belastede Flange) kunne findes ved en Forskydningsplan eller som Momenter til de ved Formlerne i § 56 givne Kræfter v; ved Betragtning af disse Formler ses det, at man, naar Belastningen virker paa Foden, kun faar to Kræfter v ialt (i de to Vertikaler, der begrænse det statisk ubestemte Fag); med Belastning paa Hovedet faas desuden en i hver af de ved Faget nærmeste Vertikaler. Nedbøjningslinien biiver derfor meget simpel at konstruere; naar Belastningen virker paa Foden, faar den en Form som i Fig. 333Z?. Naar Inlluenslinien for Xa er bestemt, lindes Influens- linierne for de andre 5 Stænger i Fagel ved s = s0-saxa. S0-Liniernes Konstruktion er bekendt fra § 30 og 32. Den her udviklede Beregning har kun Betydning som Ind- ledning til det følgende; i Praxis er det ganske vist meget al-