493
§ 74-
fandtes én Diagonal, der forbandt disse to Punkter. Hvis
man vil bestemme Nedbøj ninger ne af en Drager med krydsende
Diagonaler uden at tage Hensyn til Gitterstængerne, kan man
derfor gøre det ved i « og ft at anbringe to Kræfter v afStør-
reise =+— (sammenlign § 56, Slutn.); Kraften i a skal være
— — ? hvor r0 betegner den vinkelrette Afstand fra a til Ho-
ro
vedet, Kraften i b skal være + —, hvor ru er Afstanden fra
Tu
b til Foden. De to Kræfter kunne forøvrigt nøjagtig nok er-
stattes med én, der angriber i Diagonalkrydsningspunktet og
er lig Summen af de to nævnte. — Vil man bestemme Form-
forandringerne af en Drager med krydsende Diagonaler nøj-
agtig, kan man som altid ved statisk ubestemte Systemer
udelade de overtallige Stænger (altsaa den ene Diagonal i hvert
Fag), naar man først har fundet de rigtige Spændinger og
deraf Stængernes rigtige Forlængelser.