Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
492
§ 74.
Begreb om Dimensionerne, bør man dog ikke benytte disse
sidste Formler.
De Spændinger, der bevirkes, hvis Hovedet antager en
z/f højere Temperatur end de øvrige Stænger, bestemmes ved:
D, .
hvor
v Q2 s _ N
a EF Ed{ ’
og hvor SSa£Zlts kun kommer til at indeholde det ene Led
fra Stangen o, altsaa:
Sa s zlt s — -y • e z// • o.
«1
Herved findes:
(25)
hvoraf man let udleder Spændingerne i D, O og U.
Man maa lægge Mærke til, at de fundne simple Resultater,
der ere udtrykte i (19)—(22), kun ere fremkomne ved, at det
har været muligt i (18a) at samle alle Led, der afhænge af
Belastningen (Momenterne), i én Faktor, og dem, der afhænge
af Systemets Form og Dimensioner, i en anden (L). Dette
kan kun lade sig gøre, naar de ydre Kræfter ere lodrette; naar
dette ikke er Tilfældet, maa man enten blive staaende ved (18),
og i saa Fald opnaas der ikke stort ved Tilnærmelsen, eller
man maa ogsaa se bort fra Flangestængernes Indflydelse paa
Formforandringen, hvorved man, selv om de ydre Kræfter
ikke ere lodrette, kommer til Formlerne (23) og (24); i disse
er dog tillige regnet Fd = F(/p men dette kan man som Regel
altid gøre. Med de ved (23) givne Værdier af L og N kan
man dernæst benytte (19), (20) og (22). Udtrykkene (23) ere
dog saa grov en Tilnærmelse, at man f. Eks. i Buedragere
neppe opnaar stort paalideligere Resultater ved dem end ved
den simple Deling i Enkeltsystemer. Man gør derfor bedst i
helt at undgaa Anvendelsen af krydsende Diagonaler i saa-
clanne Dragere
Vi have ovenfor set, at man kan bestemme Spændingerne
i Hoved og Fod ved at lage Momenterne med Hensyn til
Punkterne a og b i Fig. 336, ganske som om der i Faget kun