Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
492 § 74. Begreb om Dimensionerne, bør man dog ikke benytte disse sidste Formler. De Spændinger, der bevirkes, hvis Hovedet antager en z/f højere Temperatur end de øvrige Stænger, bestemmes ved: D, . hvor v Q2 s _ N a EF Ed{ ’ og hvor SSa£Zlts kun kommer til at indeholde det ene Led fra Stangen o, altsaa: Sa s zlt s — -y • e z// • o. «1 Herved findes: (25) hvoraf man let udleder Spændingerne i D, O og U. Man maa lægge Mærke til, at de fundne simple Resultater, der ere udtrykte i (19)—(22), kun ere fremkomne ved, at det har været muligt i (18a) at samle alle Led, der afhænge af Belastningen (Momenterne), i én Faktor, og dem, der afhænge af Systemets Form og Dimensioner, i en anden (L). Dette kan kun lade sig gøre, naar de ydre Kræfter ere lodrette; naar dette ikke er Tilfældet, maa man enten blive staaende ved (18), og i saa Fald opnaas der ikke stort ved Tilnærmelsen, eller man maa ogsaa se bort fra Flangestængernes Indflydelse paa Formforandringen, hvorved man, selv om de ydre Kræfter ikke ere lodrette, kommer til Formlerne (23) og (24); i disse er dog tillige regnet Fd = F(/p men dette kan man som Regel altid gøre. Med de ved (23) givne Værdier af L og N kan man dernæst benytte (19), (20) og (22). Udtrykkene (23) ere dog saa grov en Tilnærmelse, at man f. Eks. i Buedragere neppe opnaar stort paalideligere Resultater ved dem end ved den simple Deling i Enkeltsystemer. Man gør derfor bedst i helt at undgaa Anvendelsen af krydsende Diagonaler i saa- clanne Dragere Vi have ovenfor set, at man kan bestemme Spændingerne i Hoved og Fod ved at lage Momenterne med Hensyn til Punkterne a og b i Fig. 336, ganske som om der i Faget kun