Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
37 § li. til Parabelordinaterne, hvorved Maximumsmomentkurven er fremkommen. Som man ser, findes det absolut største Mo- ment ikke netop i Bjælkens Midtpunkt.^ b. Indirekte Belastning. Momenterne i Knudepunkterne bestemmes, ganske som om Belastningen virkede direkte, og i de hyppige Tilfælde, hvor man kun har Brug for disse Mo- menter, er derfor det ovenfor udviklede tilstrækkeligt. — For Momenterne mellem Knudepunkterne er Influensfladen en af- stumpet Trekant, saa Undersøgelsen i § 7, a angaaende far- ligste Stilling af Belastningen kan direkte anvendes. Der skal altsaa anbringes et Hjul over et af de to nærmeste Knude- punkter, og den nærmere Betingelse for Maximum er givet ved (9a) i § 7; ogsaa Anvendelsen af Kraftsumlinien i Stedet for Udregning efter (9a) er vist paa det nævnte Sted. Bestem- melsen af Momenterne udføres forøvrigt ved Hjælp af Tov- polygonen ganske som ovenfor, idet man forskyder Bjælken i Forhold til Belastningstoget og ved Forsøg finder den farligste Stilling. I Fig. 43, PI. 5, er vist Tovpolygonen til Kræfterne Pi -Pg; Kraftpolygonen er udeladt; man skal bestemme største Moment i Punktet C mellem Knudepunkterne D og E i Bjælken AB. Det forsøges at stille P5 over £*; Bjælken AB med Punkterne D, C og E afsættes da saaledes, at E falder i P&S Retningslinie, A, B, D og E projiceres ned paa Tovpoly- gonen, Slutlinien a b indlægges og ligeledes Linien d e, der nemlig er den Slutlinie, hvorfra Momenterne i den secundære Bjælke DE skulle maales; Ordinaten y5 angiver da det til den valgte Togstilling svarende Moment i C. Nu kan man for- skyde AB hen til en ny Stilling og bestemme det hertil sva- rende Moment, og ved direkte Sammenligning afgør man til sidst, hvilket af de fundne Momenter der er størst. Der bliver her let flere Stillinger at prøve end ved direkte Belastning, men da Betingelsen for Maximum [(9a), § 7] vanskeligere bliver opfyldt, benytter man med Fordel Kraftsumlinien, inden man skrider til Konstruktion af selve Momentet. I mange Tilfælde kan man nøjes med at bestemme Maxiniumsmomen- terne i Knudepunkterne, oprejse dem som Ordinater og for- binde Endepunkterne med rette Linier; imellem Knude- punkterne finder man ved at maale i den saaledes bestemte Momentpolygon i Almindelighed lidt for store Momenter, saa