Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
§ li.
til Parabelordinaterne, hvorved Maximumsmomentkurven er
fremkommen. Som man ser, findes det absolut største Mo-
ment ikke netop i Bjælkens Midtpunkt.^
b. Indirekte Belastning. Momenterne i Knudepunkterne
bestemmes, ganske som om Belastningen virkede direkte, og
i de hyppige Tilfælde, hvor man kun har Brug for disse Mo-
menter, er derfor det ovenfor udviklede tilstrækkeligt. — For
Momenterne mellem Knudepunkterne er Influensfladen en af-
stumpet Trekant, saa Undersøgelsen i § 7, a angaaende far-
ligste Stilling af Belastningen kan direkte anvendes. Der skal
altsaa anbringes et Hjul over et af de to nærmeste Knude-
punkter, og den nærmere Betingelse for Maximum er givet
ved (9a) i § 7; ogsaa Anvendelsen af Kraftsumlinien i Stedet
for Udregning efter (9a) er vist paa det nævnte Sted. Bestem-
melsen af Momenterne udføres forøvrigt ved Hjælp af Tov-
polygonen ganske som ovenfor, idet man forskyder Bjælken i
Forhold til Belastningstoget og ved Forsøg finder den farligste
Stilling. I Fig. 43, PI. 5, er vist Tovpolygonen til Kræfterne
Pi -Pg; Kraftpolygonen er udeladt; man skal bestemme
største Moment i Punktet C mellem Knudepunkterne D og E
i Bjælken AB. Det forsøges at stille P5 over £*; Bjælken AB
med Punkterne D, C og E afsættes da saaledes, at E falder i
P&S Retningslinie, A, B, D og E projiceres ned paa Tovpoly-
gonen, Slutlinien a b indlægges og ligeledes Linien d e, der
nemlig er den Slutlinie, hvorfra Momenterne i den secundære
Bjælke DE skulle maales; Ordinaten y5 angiver da det til den
valgte Togstilling svarende Moment i C. Nu kan man for-
skyde AB hen til en ny Stilling og bestemme det hertil sva-
rende Moment, og ved direkte Sammenligning afgør man til
sidst, hvilket af de fundne Momenter der er størst. Der bliver
her let flere Stillinger at prøve end ved direkte Belastning,
men da Betingelsen for Maximum [(9a), § 7] vanskeligere
bliver opfyldt, benytter man med Fordel Kraftsumlinien, inden
man skrider til Konstruktion af selve Momentet. I mange
Tilfælde kan man nøjes med at bestemme Maxiniumsmomen-
terne i Knudepunkterne, oprejse dem som Ordinater og for-
binde Endepunkterne med rette Linier; imellem Knude-
punkterne finder man ved at maale i den saaledes bestemte
Momentpolygon i Almindelighed lidt for store Momenter, saa