Teknisk Statik
Første Del

38 § 12. Fejlen ligger paa den sikre Side*); den formindskes iøvrigt altid noget derved, at en Del af den hvilende Belastning (Dra- gerens Egenvægt) er direkte virkende, men behandles som indirekte virkende. § 12. Hjultryksbelastning, det absolut største Moment i Bjælken. Naar man bestemmer største Moment i en Række Punkter i Bjælken, saa man som i Fig. 42Z? kan optegne en Maximumsmomentkurve, faar man ogsaa en til- nærmende Løsning af den Opgave at finde det absolut største af alle Momenterne. Der er imidlertid Tilfælde, — f. Ex. naar Bjælken skal have konstant Tværsnit, altsaa navnlig ved smaa Længder, — hvor man kun behøver at kende det ab- solute Maximumsmoment; vi skulle derfor søge at bestemme dette direkte. Opgaven er vanskeligere end den i forrige Paragraf, fordi man ikke paa Forhaand ved, i hvilket Punkt det største Moment optræder; og dette medfører atter, at man ikke kan behandle den hvilende og den bevægelige Belast- ning hver for sig og til Slut addere. I Fig. 44, PI. 5, er vist en grafisk Konstruktion, som altid fører til Maalet, men som er lidt besværlig at anvende. Den hvilende Belastning er ensformig fordelt, g pr. m, den bevæ- gelige bestaar af Enkeltkræfterne Pi . . . P3. Der skal nu tegnes en Tovpolygon til den samlede Belastning, og i den Anledning deles Belastningen g ved lodrette Snit, der falde sammen med Enkeltkræfterne, i en Række Dele, der hver for sig erstattes med en Enkeltkraft G. Tovpolygonen til den ensformige Belastning skulde egentlig være en Parabel, altsaa Tovpolygonen til den kombinerede Belastning sammensat af Parabelbuer med Knæk paa Kræfterne P’s Retningslinier. Den til Enkeltkræfterne G og P tegnede Tovpolygon (Kraftpolygonen er udeladt i Figuren) tangerer som bekendt (»Tekn. Elastici- tetslære«, § 7) den virkelige Tovkurve lodret under Skillelini- erne for Belastningen g, altsaa i Kraftlinierne P, hvorfor i hvert Fald Punkterne af den tegnede Tovpolygon i disse Kraftlinier ere nøjagtige; imellem Kræfterne P kan man nøj- agtig nok runde Hjørnerne af paa Øjemaal, navnlig hvis man har sørget for, at Afstandene mellem Kræfterne G ikke *) Herom nærmere f. Ex. i Winkler: Theorie der Brücken, I, S. (59—70, Wien 1886.