Teknisk Statik
Første Del

40 § 12. da ligge i Afstanden £ fra Bjælkens Midtpunkt M. Den ene- ste Vanskelighed bestaar i, at man ikke nøjagtig ved, hvilke Kræfter der befinde sig paa Bjælken, inden man har faaet C bestemt; man er derfor nødt til at skønne, — og benytter sig derved af, at C i Almindelighed ligger temmelig tæt ved M, — og hvis den gjorte Antagelse ikke viser sig at stemme, naar man har beregnet £, maa man gøre Beregningen om. Med Betegnelserne i Fig. 46, hvor Enkeltkræfterne til venstre for C kaldes Pb til højre P2, og med 2 Pi Po % P2 = S P og en hvilende Belastning g pr. m. faas: SP2a2 - JP1Q1 + gi. £ = 2£ (SP + gi), 11 ~ _ C —_ P» ai /QX 2 * 2 (£P + I 9/) ' Ved større Bjælkelængder, hvor man faar at gøre med en længere Række Hjul, kan man til Beregning efter (9) med Fordel benytte Tabeller som i § 18. Det absolute Maximumsmoment bliver, hvis det kan frem- komme under Hjulet Po, med Betegnelserne i Fig. 45, idet r = x: max. M — — Ax — Pi rx = R ~ — Ri ri, (10). eller med Betegnelserne i Fig. 46: x^ max. M = -J- (J£ P gi) — S Pi ai — } gx2 = y (SP+igl) -l’Aa,. (10a). Man bliver ofte nødt til at prøve forskellige Hjul som P{) og altsaa til at gentage Beregningen. Der kan ganske vist opstilles en almindelig Betingelse for, at Maximumsmomentet kan fremkomme under et bestemt Hjul*), men da Sagen har mindre Betydning, maa denne Henvisning være tilstrækkelig. Exempel. En kort Bjælke belastes med to lige store Hjul- tryk P med den konstante indbyrdes Afstand d. a). Bjælkens Egenvægt (den hvilende Belastning) er for- svindende (Fig. 47, PI. 5). Her er det naturligvis ligegyldigt, ’) Winkler: Theorie der Brücken, I, S. 73, Wien 1886.