Teknisk Statik
Første Del

§ 15. 50 Reaktionen A er ligesom i Fig. 53 Trekanten aa'b, da Reak- tionen for direkte og indirekte Belastning er den samme, saa man ser her tydelig Forskellen mellem Reaktionen og Trans- versalkraften i det til Understøtningen grænsendeFag (smign. §9). § 15. Største og mindste Transversalkraft for en ensformig fordelt hvilende og bevægelig Belastning. a. Direkte Belastning. Betragtes først Virkningen af en be- vægelig Belastning p pr. m. alene, er det ifølge Influensfladens Form klart, at man finder største positive Transversalkraft (max. Q.,) i Punktet C, Fig. 52, ved at belaste Strækningen A C alene, største negative Transversalkraft (min. Qx) ved at be- laste B C alene. I § 4 er det vist, at man kan beregne Virk- ningen af en ensformig Belastning ved at multiplicere Belast- ningen pr. Længdeenhed med Arealet af det belastede Stykke af Influensfladen, og idet: . x t x‘ Cl p c Cg —p, findes derfor: max. Qx = + min. Qx = — (14). Naar x varierer, angiver (14) største og mindste Transver- salkraft i de forskellige Punkter af Bjælken; den grafiske Fremstilling af max. Q bliver, som vist i Fig. 55, PI. 6, en Parabel med Toppunkt i A, Toppunktstangent A B og af- skærende Stykket B B‘ — | pi paa Vertikalen i B; analogt for min. Q. Parablerne konstrueres let herved, som vist i Fi- guren for et enkelt Punkts Vedkommende; at Stykkerne A A' og B B‘ ere lig i pi, erindres let, da disse Ordinater angive største Transversalkraft (numerisk) i A og B, hvilket er det samme som største Reaktion, og den faas (Fig. 53) for Total- belastning. Transversalkraften for den hvilende Belastning g er, som bekendt (§ 8, Fig. 33, PI. 3), fremstillet ved en ret Linie, der afskærer Stykkerne + | gi af Understøtningsvertikalerne; Qx = g (x — j l). Det samme Resultat findes ved at danne Produktet af g og hele Influensfladens Areal: x2 — x‘2 x2 — (l — x)2 x = g • 27 = 9 ’ 2 = g(x—\ l). (14a).