Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
§ 15.
Maximumstransversalkræfterne fra en kombineret hvilende
og bevægelig Belastning findes nu simpelthen ved Addition af
(14) og (14a). Den grafiske Fremstilling faas lettest ved som
i Fig. 56, PI. 6, at afsætte de positive Ordinater til Parablen
og den rette Linie ud fra samme Axe, men til modsat Side.
Som man ser, bliver max. Q negativ paa Stykket A D længst
til venstre, min. Q positiv paa Strækningen Di B længst til
højre. Paa Strækningen A I) maa Transversalkræfterne derfor
altid være negative (naar selv de største positive blive mindre
end Nul), paa DB maa de altid være positive; mellem D og Di
kunne de derimod snart blive positive, snart negative, og efter
de forskellige Stillinger af den bevægelige Belastning kan det
Punkt, hvor Transversalkraften bliver Nul, komme til at ligge
hvorsomhelst mellem D og Di. Ifølge (3) i § 8 kan derfor
ogsaa det største Moment for en given Stilling af den bevæge-
lige Belastning optræde i et hvilketsomhelst Punkt mellem
D og Di.
b. Indirekte Belastning. Største positive Transversalkraft
i Faget CD (Fig. 54) fra bevægelig Belastning alene faas ved at
lade denne rykke ind fra venstre og hen til Nulpunktet N,
største negative Transversalkraft ved alene at belaste Stræk-
ningen N B. Med Betegnelserne i Fig. 54 (C D er her antaget
at være Bjælkens znte Fag) faas:
c‘c=^=i, d'd=^p,
hvorved „ , p i;xm_i . .. e p x‘m .
max. Qm =-- +^27—’ min‘ = 27“'
Største positive og negative Transversalkraft er fremstillet ved
aftrappede Linier, af hvilke den ene (for max. ()) ses i Fig.
57, nederst. Konstruktionen af Ordinaterne i de forskellige
Fag kan udføres ganske analogt med Parabel-Konstruktionen
i Fig. 55: først bestemmes Nulpunkterne i alle Fagene (øverst
i Fig. 57) ved de vilkaarlige Paralleler A B‘ og BA1; dernæst
afsættes b bi = | pi, og a bi trækkes, og for at finde Ordinaten
i Faget CD endvidere Linierne Cib'^ab samt ab1-, den
sidste afskærer den søgte Ordinat g = max. Qm lodret under
Nulpunktet. Man har nemlig:
£ Ll_, £ £ æm-l Pkxm~\
y = ± bb‘ = Y CC1=|. —y—. bbi = —^—.
4*