Teknisk Statik
Første Del

52 § 15. Vil man bruge (15) til at beregne Transversalkræfterne, kan £ findes saaledes; af Fig. 54 faas, idet: c C___ Xm— i d‘ d~ x'm’ at c‘ n d‘ n Å. Å. hvoraf: y , l 1 =: c‘ n 4- xm-i = æm-l, eller med n lige store Faglængder Å: 5 :=^ j —is== ~ p —1‘ (15a). Udtrykkene (15) og den deraf udledede Konstruktion ere exacte; den bevægelige Belastning er anbragt helt hen til Nul- punktet. Imidlertid nøjes man i de fleste Tilfælde som i § 4 (Fig. 18, PI. 1) forklaret med den Tilnærmelse at regne med fulde Knudepiinktsbelastninger; for at finde f. Ex. største posi- tive Transversalkraft i Faget CD (Fig. 58, PI. 6) anbringer man da en fuld Knudepunktsbelastning i alle. Knudepunkter til venstre for Faget (C incl.), eller hvad der kommer ud paa det samme, man lader den ensformige Belastning rykke frem fra Bjælkens venstre Ende til Fagets Begyndelse C (ikke til Nulpunktet) og tilføjer desuden i C Enkeltkraften | pk. Den til denne Belastning svarende Transversalkraft i Faget C D er: max. Qm = — B = p,xm-X. 2 æ™"1- * p/, __ PX>n-l i i ; \ ’ 2 l 1 i K I’ altsaa: max. min.Qm = P^fi=-'. (Jfl). Ogsaa disse Størrelser kunne bestemmes grafisk ganske ana- logt med den bekendte Parabelkonstruktion. I Fig. 58 er max. () i Faget C D funden ved: b bx == |pi, dx b‘ a b, hvor- efter a b‘ afskærer g = max. Qm paa Vertikalen gennem C. Transversalkræfterne fra den hvilende Belastning ere frem- stillede ved en aftrappet Linie (§ 9, Fig. 36, PI. 3), hvis vand- rette Trin gaa gennem de til Fagmidterne svarende Punkter af den rette Linie, der giver Transversal kræfterne for direkte Belastning. — Naar der paa én Gang virker en ensformig