Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
74 § 19. Naar en Tabel som ovenstaaende foreligger, er der naturligvis aldeles ingen Grund til ikke at benytte den nøjagtige Værdi. For større Bjælkelængder end 30m- er Fejlen ved at benytte samme ækvivalente Belastning for alle Bjælkens Punkter tem- melig forsvindende for Momenternes Vedkommende. Hidtil har der kun været talt om direkte Belastning. Har man indirekte Belastning, findes Momenterne i Knudepunk- terne ganske som ovenfor, og i Almindelighed kan man nøjes med dem; vil man endelig beregne Momenterne mellem Knudepunkterne nøjagtigt, kan man forøvrigt først ved Tabel- len ovenfor bestemme dem under Forudsætning af direkte Belastning og dernæst subtrahere Momenterne i de secundære Bjælker. — Influensfladen for Transversalkraften i Faget C D ses i Fig. 54, PI. 6; den positive Del af den har samme Form som for Momentet i Punktet C af Bjælken AN-, til Bestem- melse af pq for Faget CD kan man derfor benytte Formel (25a), naar der i Stedet for / indføres A N = ^. A -|- A' be- stemmes saa for Resten ved Tabellen som ovenfor, idet x = A C, x‘ = C N, og det viser sig af sig selv, om Grundstil- lingen er farligst eller ikke; man har blot at vælge det største A -j- A‘. Kun maa man lægge Mærke til, at da alle Lokomo- tiver i Belastningstoget her skulle køre i samme Retning, maa man under »Hjul 1'« i Tabellen altid sætte A' = 0, og under »Hjul 2'« og »Hjul 3'« kunne Rubrikkerne A' ikke anvendes længere end til x' — 5.7 og .r' = 7.0; for større Længder vilde nemlig nogle af Hjulene 1, 2 . .. komme ind paa den tænkte Bjælke C N; Faglængden C D vil forøvrigt sjældent være saa stor, at dette kan indtræde. Til Slut skal lige nævnes de vigtigste andre Arter af ækvi- valent Belastning, der ere bievne foreslaaede. Først forudr skikkes dog den Bemærkning, at Belastningstoget i de Heste Tilfælde ikke, som vi her stadig forudsætte (Fig. 1), bestaar af en Række ens Lokomotiver, men af to eller tre svære Lokomotiver efterfulgte af en Række af de tungeste Godsvogne. Den gennemsnitlige Belastning pr. Længdeenhed vil da som Regel være en Del større paa den af Lokomotiverne dækkede Strækning end for Resten af Toget, men forøvrigt er der Ud- sigt til, at dette Forhold ikke vil blive ved at gælde, idet Ten- densen mange Steder (saaledes særlig i Nordamerika) gaar i Retning af at bygge Godsvognene sværere og sværere.