Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
§ 19.
Naar en Tabel som ovenstaaende foreligger, er der naturligvis
aldeles ingen Grund til ikke at benytte den nøjagtige Værdi.
For større Bjælkelængder end 30m- er Fejlen ved at benytte
samme ækvivalente Belastning for alle Bjælkens Punkter tem-
melig forsvindende for Momenternes Vedkommende.
Hidtil har der kun været talt om direkte Belastning. Har
man indirekte Belastning, findes Momenterne i Knudepunk-
terne ganske som ovenfor, og i Almindelighed kan man nøjes
med dem; vil man endelig beregne Momenterne mellem
Knudepunkterne nøjagtigt, kan man forøvrigt først ved Tabel-
len ovenfor bestemme dem under Forudsætning af direkte
Belastning og dernæst subtrahere Momenterne i de secundære
Bjælker. — Influensfladen for Transversalkraften i Faget C D
ses i Fig. 54, PI. 6; den positive Del af den har samme Form
som for Momentet i Punktet C af Bjælken AN-, til Bestem-
melse af pq for Faget CD kan man derfor benytte Formel
(25a), naar der i Stedet for / indføres A N = ^. A -|- A' be-
stemmes saa for Resten ved Tabellen som ovenfor, idet
x = A C, x‘ = C N, og det viser sig af sig selv, om Grundstil-
lingen er farligst eller ikke; man har blot at vælge det største
A -j- A‘. Kun maa man lægge Mærke til, at da alle Lokomo-
tiver i Belastningstoget her skulle køre i samme Retning, maa
man under »Hjul 1'« i Tabellen altid sætte A' = 0, og under
»Hjul 2'« og »Hjul 3'« kunne Rubrikkerne A' ikke anvendes
længere end til x' — 5.7 og .r' = 7.0; for større Længder vilde
nemlig nogle af Hjulene 1, 2 . .. komme ind paa den tænkte
Bjælke C N; Faglængden C D vil forøvrigt sjældent være saa
stor, at dette kan indtræde.
Til Slut skal lige nævnes de vigtigste andre Arter af ækvi-
valent Belastning, der ere bievne foreslaaede. Først forudr
skikkes dog den Bemærkning, at Belastningstoget i de Heste
Tilfælde ikke, som vi her stadig forudsætte (Fig. 1), bestaar
af en Række ens Lokomotiver, men af to eller tre svære
Lokomotiver efterfulgte af en Række af de tungeste Godsvogne.
Den gennemsnitlige Belastning pr. Længdeenhed vil da som
Regel være en Del større paa den af Lokomotiverne dækkede
Strækning end for Resten af Toget, men forøvrigt er der Ud-
sigt til, at dette Forhold ikke vil blive ved at gælde, idet Ten-
densen mange Steder (saaledes særlig i Nordamerika) gaar i
Retning af at bygge Godsvognene sværere og sværere.