Teknisk Statik
Første Del

§ 22. 80 ges her alene ensformig fordelt, altsaa g pr. m. hvilende, p pr. m. bevægelig; g 4~ P = q- Største Spændinger i Houed og Fod faas for Totalbelast- ning; de hertil svarende Momenter ere fremstillede ved en M Parabel, hvorved bliver konstant, og ifølge (27) gælder det samme da om de vandrette Komposanter af Spændingerne i Flangerne. Paa Midten er M = | q B, altsaa er for alle Punkter: q B — O cos o) = U cos v — . 8hm (30). Hvis f. Ex. Foden er vandret, bliver v = 0, Spændingen i Foden konstant; det samme gælder for Hovedet, hvis det er vandret. Ellers er Spændingen i Midten af Drageren, hvor Tangenten er vandret (Drageren forudsat symmetrisk), lig q B 8 hm’ og herfra voxer den hen mod Enderne; med vandret Fod og hm — 11 er f. Ex. Hovedets Spænding 12% større ved Understøtningerne end i Midten. Kroppens Paavirkning F afhænger kun af den tilfældige Belastning; den hvilende Belastning, der dækker hele Bjælke- længden, giver ifølge (28a) F == 0, som allerede nævnt i Slut- ningen af § 20. Heraf følger strax, at max. F = — min. F\ en ensformig fordelt Totalbelastning kan nemlig ikke give Paavirkningen Nul, uden at de positive og negative Influens- arealer ere lige store. — For at bestemme Influenslinien maa man beregne Størrelserne aa1 og bb‘ (Fig. 70); idet tgo) tgv = dh dx (l - 2x) - f — - h, B x (l — x) faas af (29): l— 2x a a‘ = 1----i----- x -----, bb' = — l — x Idet endvidere (Fig. 70): l—2x l — x cc2 = -J- aa‘ = p, bliver det positive Influensareal = x ___ hl ‘ 7 “ 8hm’