Teknisk Statik
Første Del

79 § 22. hvor hi og h2 betegne de Stykker, der afskæres paa Under- støtningsvertikalerne mellem Tangenterne til Hoved og Fod i det betragtede Punkt af Bjælken. Influenslinien er nu be- stemt ved Forholdene mellem disse Stykker og h, altsaa alene ved Dragerens Form. Da aa': bb' = hi: h2, ligger Skærings- punktet for Linierne ba' og ab' paa Vertikalen gennem Skæ- ringspunktet S for de nævnte to Tangenter. Saalænge Punktet S ligger udenfor Understøtningerne, har Influenslinien for F den i Fig. 70 viste Form med en positiv og en negativ Strækning. Største positive F f. Ex. faas derfor ved saa stærk Belastning som mulig til højre for Snittet, saa svag Belastning som mulig til venstre, altsaa ganske den samme Lov for Belastningen, som den der gælder for Trans- versalkraften. — Ligger derimod S mellem Understøtningerne^ hvortil dog fordres en Form af Drageren, som kun undtagel- sesvis kan tænkes at finde Anvendelse i Virkeligheden, faar Influenslinien den i Fig. 71, PI. 7, viste Form, hvor alle Or- dinater have samme Fortegn; i dette Tilfælde har F altid samme Fortegn, og Totalbelastning giver største Værdi af F. Ordinatdifferensen cx c2 i selve Snittet har altid Størrelsen 1; dette eftervises let ved Hjælp af Udtrykkene (29) for aa' og bh', og det er ogsaa ganske naturligt. Under den uendelig lille Bevægelse af Kraften 1 fra den ene Side af Snittet til den anden, sker der en Variation i Q af Størrelsen 1, medens derimod M kun ændres uendelig lidt; det nævnte Resultat følger da af (28). Hovedresultatet af denne Undersøgelse er følgende: naar Skæringspunktet S for Tangenterne ligger udenfor Understøt- ningerne, kan Kroppens Paavirkning F skifte Fortegn, og max. F og min. F findes ved en »ensidig« Belastning; naar derimod S ligger mellem Understøtningerne, har F altid samme Fortegn, og max. F findes ved Totalbelastning. § 22. Parabolske Dragere. Dragerhøjden h er givet ved Ligningen: , 4- hm .. \ I^di t h = jj— x (l x) — — xx , hvor x regnes ud fra Understøtningen til venstre, og hvor hm betegner Højden paa Midten. Forøvrigt er det ligegyldigt, hvorledes Højderne h afsættes; nogle af de hyppigst forekom- mende Former ere viste i Fig. 72, PI. 7. Belastningen anta-