Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

39 af en Oplysning en vis Mængde Vand (Krystalvand), mere ved lavere Varme end ved højere, men dette Krystal- vand har kun Indflydelse paa Krystalformen, og er ikke kemisk bundet til Saltene, hvilket navnlig kan ses deraf, at det kan dampe bort ved Varme (som ved Alan og Gibs), undertiden blot ved Henliggen i Luften, som ved Soda fhenfaldende Salte). Det modsatte gjsr de Salte, som indsuge Fugtighed af Luften og derved flyde hen eller oplyses, f. Ex. Potaske (h enslydende Salte). Andre ere hverken henfaldende eller henflpdende, f. Ex. Kogsalt og Salpeter (luftbestandige Salte). De Stoffer, der indsuge Faglighed af Lnften og Vandet Uden at flyde hen eller oplyses, indgaa en mindre nsje mekanisk Blanding med Vandet end de Sloffer, som oplyses, fordi Vandet ved den blotte Besug tn in g ikke findeler Stofferne, ved at overvinde deres Sammenhæng, saaledes som ved Oplysning. Fugtigheden kan dog ikke filtreres bort fra Stofferne saaledes som det draabeflydende Vand kan løbe bort gjennem et Filter eller Jorden, fordi den fast- holdes mer eller mindre stærkt af Stofferne og derfor kan kan dampes eller tprres bort ligesom Vandet af en Oplys- ning. Saaledes holder frugtbar Jord saa stærkt paa Faglig- heden, at denne bevares i Jorden selv under langvarig Tyrke, hvilket ogsaa navnlig skyldes Duggen og den frugt- bare Jords Evne til at indsilge og fortætte Vanddampe af Lasten, ligesom de henflydende Salte gjpre. Forbindelser. Skjyndt Vandet er et indifferent (lige- gyldigt) Stof, som reagerer aldeles neutralt (S. 16) og staar paa Overgangen mellem positive og negative, sure og basiske Stoffer, kan det dog optræde som Syrer eller Baser, ved at gaa i Forbindelse især med stærke Baser og Syrer til Hydrater, saaledes som S. 16 anfsrt. Det Vand (Hyd ratvand), der optages af disse Sloffer, er altsaa kemisk bundet til dem og kan derfor ikke, som Krystal- vand, Uddrives ved Bortdampning, men kim ved kemist Ad- skillelse, hvortil der skal langt større Kraft (Varme) end til Fordampningen (jfr. S. 8). De stærkeste Baser og Syrer