Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling
Forfatter: C.F. Jarl
År: 1909
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 85
UDK: 061.5(489) Øre
DOI: 10.48563/dtu-0000217
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IO FABRIKKEN ØRESUND
grus, der fremkommer som Affald ved Sortering, glimrer i Solen
som de smukkeste Diamanter.
Af de øvrige Malme findes kun smaa Mængder, der dog i
ØRESUNDS Fabrikation ikke bliver til saa faa Tons om Aaret.
Blyglans er smukt krystalliseret med meget stærk Spalte-
lighed. Fra det øvre Kryolitlag indeholdt denne Malm 0,7 % Sølv
og var saaledes en værdifuld Sølvmalm, nu er Indholdet desværre
gaaet ned til det halve.
Zinkblenden sidder sædvanlig spredt i temmelig smaa
Krystaller (3 å 4 mm) og altid ledsaget af Kvarts i samme Stør-
relse og ofte af Kobberkis. Den største Del er sort Zinkblende
som Regel med 7 % Jærnindhold og svagt magnetisk, dog ogsaa
ganske jærnfri med svovlgul Farve og da sædvanlig i ganske
smaa, næsten mikroskopiske Krystaller, altid ledsaget af Kvarts i
samme Størrelse.
Kobber kisen indeholder 34,5 % Kobber og Spor af Guld,
saa meget, at det kan indvindes paa de saakaldte Affinerier, hvor-
til Malmen sælges. Svovlkis er saa godt som uden Betydning
og er i Modsætning til Kobberkis ganske umagnetisk.
Foruden disse Malme findes der i og ved Kryoliten en Del
med denne beslægtede Mineraler som Chiolit, Kryolitionit,
Thomsenolit, Pachnolit, Ralstonit, Arksutit, Gearksutit, Ivigtit og
Hagemannit, der alle er Omdannelsesprodukter, d. v. s. Fluorider
med andre Baser. Kun Hagemanni ten har nogen Betydning
for ØRESUND, idet dette Mineral i ikke ringe Mængde til stor
Gene for Rensningen kommer ned med Kryoliten fra Grønland.
Det ligner brunt brændt Ler og findes som Bark eller Skaller
paa Kryolitstykkerne, hvorfor det ogsaa altid i Fabrikken benævnes
Skaller. Vægtfylden er kun ubetydelig ringere end Kryoliten
og det er kun meget svagt magnetisk (9 % Jærnindhold), hvorfor
det vanskelig skilles fuldt fra Kryoliten. Det er meget sejgt at
slaa af Kryolitstykkerne og er i pulveriseret Tilstand et brunt
Pulver, hvoraf en ringe Mængde formaar at influere paa den
i ' ■'