Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling

Forfatter: C.F. Jarl

År: 1909

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 85

UDK: 061.5(489) Øre

DOI: 10.48563/dtu-0000217

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
IO FABRIKKEN ØRESUND grus, der fremkommer som Affald ved Sortering, glimrer i Solen som de smukkeste Diamanter. Af de øvrige Malme findes kun smaa Mængder, der dog i ØRESUNDS Fabrikation ikke bliver til saa faa Tons om Aaret. Blyglans er smukt krystalliseret med meget stærk Spalte- lighed. Fra det øvre Kryolitlag indeholdt denne Malm 0,7 % Sølv og var saaledes en værdifuld Sølvmalm, nu er Indholdet desværre gaaet ned til det halve. Zinkblenden sidder sædvanlig spredt i temmelig smaa Krystaller (3 å 4 mm) og altid ledsaget af Kvarts i samme Stør- relse og ofte af Kobberkis. Den største Del er sort Zinkblende som Regel med 7 % Jærnindhold og svagt magnetisk, dog ogsaa ganske jærnfri med svovlgul Farve og da sædvanlig i ganske smaa, næsten mikroskopiske Krystaller, altid ledsaget af Kvarts i samme Størrelse. Kobber kisen indeholder 34,5 % Kobber og Spor af Guld, saa meget, at det kan indvindes paa de saakaldte Affinerier, hvor- til Malmen sælges. Svovlkis er saa godt som uden Betydning og er i Modsætning til Kobberkis ganske umagnetisk. Foruden disse Malme findes der i og ved Kryoliten en Del med denne beslægtede Mineraler som Chiolit, Kryolitionit, Thomsenolit, Pachnolit, Ralstonit, Arksutit, Gearksutit, Ivigtit og Hagemannit, der alle er Omdannelsesprodukter, d. v. s. Fluorider med andre Baser. Kun Hagemanni ten har nogen Betydning for ØRESUND, idet dette Mineral i ikke ringe Mængde til stor Gene for Rensningen kommer ned med Kryoliten fra Grønland. Det ligner brunt brændt Ler og findes som Bark eller Skaller paa Kryolitstykkerne, hvorfor det ogsaa altid i Fabrikken benævnes Skaller. Vægtfylden er kun ubetydelig ringere end Kryoliten og det er kun meget svagt magnetisk (9 % Jærnindhold), hvorfor det vanskelig skilles fuldt fra Kryoliten. Det er meget sejgt at slaa af Kryolitstykkerne og er i pulveriseret Tilstand et brunt Pulver, hvoraf en ringe Mængde formaar at influere paa den i ' ■'