Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling
Forfatter: C.F. Jarl
År: 1909
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 85
UDK: 061.5(489) Øre
DOI: 10.48563/dtu-0000217
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KRYOLIT
11
Kugnaitfjældet set fra Ivigtut
hvide pulveriserede Kryolits Farve. Derfor gøres der ogsaa alt
for at fjærne det.
Kryolitens Forekomststed*) er som alt nævnt I vigtut, der
ligger ved Sydstranden af en af Sydgrønlands talrige Fjorde,
Arsuk-Fjorden, under en Breddegrad (6i° 12'), som ikke er
synderlig større end Bergens; men Aarets Middelvarme naar dog
ikke mere end en halv Grad op over Nulpunktet.
Fjordens Munding er snæver og hegnet af høje Fjælde,
blandt hvilke det spidse, snedækte Kugnait er synligt i vid
Afstand. Disse Fjælde
skærmer Stedet mod Da-
vidsstrædets Storme og
raakolde Vejrlig. Inde
ved I vigtut er Klimaet
fortræffeligt; kun en sjæl-
den Gang hjemsøges An-
læget af Storme (fra Øst),
der da til Gengæld er af
en saadan Voldsomhed,
at Skibene er udsatte for
at strande i Fjorden.
Stedet er vanskelig tilgængeligt. Om Vinteren cr det af-
spærret ligesom det øvrige Grønland, fordi Mørket, Stormene og
Isbjærgene umuliggør Sejladsen i Davidsstrædet, og i den gode
Aarstid indfinder sig jævnlig en lige saa alvorlig Hindring for
Sejladsen, nemlig Storisen. Som tætpakkede vældige Flager
blokerer denne i Foraars- og Sommermaanederne ofte hele den
sydlige Del af Grønlands Vestkyst; Sejlskibe maa undertiden
vente til hen paa Efteraaret, før de kan komme ind til Ivigtut,
og selv Kryolitselskabets egne Dampere Fox II og Ivigtut, der
*) Resten af dette Kapitel er, da Forf. aldrig selv har besøgt Ivigtut, efter velvillig
Tilladelseitaget fra Prof. N. V. Ussings Artikel om Kryoliten ved Ivigtut i Geografisk
Tidsskrift, 19. Bind, 5. Hefte, 1907—1908.