Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling

28 FABRIKKEN ØRESUND i) at de for det nævnte Tidsrum hvert Aar erlægger en Afgift af 12 % af det Kvantum Kryolit, som de udskibede fra Grøn- land, hvilket leveres i København o. s. v.« I Slutningen af Aaret 1858 ansøgte den tidligere omtalte Lundt om at maatte lade afhente en Ladning Kryolit og denne Tilladelse gives ham. I 1859 bryder saa det Lundt-Westenholz’ske Konsortium en Ladning Kryolit paa 608 Tdr., som med Sønder- jylland sendes til Rouen, hvor det søges solgt. Dette var straks en Virkning af, at Thomsen og Howitz ikke ved den ovenfor omtalte 4de Koncession opnaaede Eneret-Tilførs- len til den nye Fabrik i København. Denne var vel sikret i de følgende 4 Aar, men der maatte haves større Garanti for, at For- retningen ikke efter disse 4 Aars Forløb maatte ophøre eller bukke under i den ved Koncessionen skabte Konkurrence fra Private eller endog fra Regeringens Side. Dertil kom nu ogsaa Genvordigheder af meget alvorlig Art (se næste Kapitel), idet Fabrikken, hvis Produkter faldt i Pris, ikke gik efter Ønske, og der var efterhaanden i Kryolitforretningen bundet en Kapital af et Par Hundrede Tusinde Rigsdaler. Skulde Forretningen kunne vedblive at bestaa, maatte Driften udvides og til Dels omplantes til Udlandet, men for at dette kunde finde Sted, maatte Tilførslen af Kryolit sikres for en længere Aarrække, og det var derfor atter nødvendigt at søge om en Forlængelse af Brydningsrettens Varighed, og man indgav derfor d. 12. Oktober i860 et Andragende om en Forlængelse indtil Udgangen af 1873. En saadan 5te Koncession blev da ogsaa opnaaet den 24. April 1861, men rigtignok paa højst ublu Betingelser, nemlig: 1) at Koncessionshaverne skulde betale en forhøjet Afgift 20 % af det brudte Kvantum, leveret i København, 2) at Brydningen ikke maatte overstige 60.000 Ctr. aarlig, ja endog maatte kunne nedsættes, i Fald der maatte blive givet udenforstaaende Tilladelse, eller Regeringen selv vilde overtage Brydningen.