Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling

FORHISTORIE 29 Paa den Maade fredede den daværende Indenrigsminister Monrad om en ny Industrigren, og røbede sin og Ministeriets fuldstændige Mangel paa Kendskab til de faktiske Forhold ved Kryolitbruddet i Grønland. Koncessionshaverne indgav derfor d. 13. Januar 1862 en udførlig Fremstilling til Ministeriet om de lokale Forhold ved Kryolitbruddet og hævdede, at det meget indskrænkede Areal, kun nogle Tusinde Kvadratalen, paa hvilket der findes Kryolit, umuliggjorde en samtidig Sprængning og Brydning af forskellige Selskaber, i hvilken Retning ogsaa Inspektøren for Sydgrøn- land, Dr. Rink, stadigt og mange Gange havde udtalt sig for Ministeriet. Men man talte for døve Øren. Den 6. Marts 1862 meddelte Ministeriet en 6te Koncession, i Følge hvilken det oven- nævnte Maximum af 60.000 Ctr. aarlig kunde bortfalde, medens det samtidig meddeltes, at man havde givet tvende andre Firmaer: Halberstadt og Puggaard og et dansk engelsk Selskab (Westenholz) Tilladelse til at bryde Kryolit ved Ivigtut paa nærmere angivne Arealer (se Kortet næste Side). Saaledes søgte den nye Indenrigsminister Orla Lehmann at støtte et altbestaa- ende specifikt dansk Foretagende, som udelukkende skyldte dansk Snille og privat Initiativ sin Tilblivelse. Westenholz havde ganske vist, som omtalt ovenfor, tidli- gere haft en vis Forbindelse med Kryoliten eller snarere med grønlandske Malme overhovedet, men hans Selskabs Arbejde var ganske løbet ud i Sandet, derimod havde Firmaerne Halberstadt og Puggaard, hvoraf den sidste var Orla Lehmanns Svoger, alde- les ingen tidligere Berøringspunkter med Grønland, og det maa derfor have været andre Hensyn, som bevægede Indenrigsministe- ren til at begunstige disse Firmaer. De uheldige Følger af denne Udstykning af Terrainet ved Ivigtut uden tilstrækkeligt Kendskab til de lokale Forhold viste sig ogsaa hurtigt. Westenholz opgav straks den tilstaaede Tilladelse