Vore Flyvere
Afred Nervø

— J0/ jeg kommer om et Par Timer, svarede Nervø, idet han gik. Faderen troede, at det var Spøg, men da han to Timer efter var paa Vejen til Grøn- ningen, hvor han plejer at gaa sin Aftentur, var han saa lykkelig at se sin Søn flyve gennem Luften, — og Synet kaldte Glædestaarer frem i den gamle Mands Øjne. Nervøs Flyvning over København var den ottende af alle tidligere Byflyvninger. Grev Lambert og Dubonnet havde dengang allerede fløjet over Paris, Latham og Frey over Berlin, Wilbur Wright og Curtiss over New York og Wiencziers over Strassburg. Samme Aften som Nervø fløj over København, kløvede Englænderen Graham White med sin Propel den lon- donske Taage. En Række Storstæder som Bryssel, Wien, Rom, Chikago, St. Petersborg, Stockholm og Christiania havde derimod paa det Tidspunkt endnu ingen Byflyvning haft. Flwninaen over Sundet A1Ierede DaSen efter Byflyvningen begyndte Nervø at træffe Forbere- delser til at flyve over Sundet fra København til Malmø, og Ryg- terne om, at den svenske Aviatiker, Baron Cederstrøm og mulig ogsaa Grev Moltke, den sidste med Ellehammers Maskine, vilde søge at komme ham i Forkøbet, fremskyndte For- arbejderne. Krigsministeriet og en Række private Motorbaadsejere, paatog sig med stor Beredvillig- hed at forrette Sikkerhedstjeneste paa Vandet, og den 10de Juni gik Undervandsbaaden under Kommando af Præmierløjtnant Recknitzer for første Gang ud. Samme Aften rejste en Skare københavnske Journalister og Fotografer til Malmø, og paa begge Sider af Sundet til- bragtes de kommende Dage og Nætter under stigende Spænding. Paa Flyvepladsen ved København især udfoldede der sig i de lyse, lune Nætter et Folkeliv og en Lystighed, som man længe vil mindes. Nervø holdt sig klar til at starte baade Nat og Dag, men enten blæste det, eller ogsaa var Motoren i Uorden. Endelig Natten mellem den 21de og 22de syntes det at skulle lykkes. Vejret var nogen- lunde roligt, Motoren arbejdede tilsyneladende godt, og Nervø besluttede sig da til, dreven frem af Publikums Utaalmodighed, at starte Klokken 1 Nat til Trods for, at det paa det Tidspunkt endnu var mørkt. Det var tillige saa taaget, at Aviatikeren og Tilskuerne forsvandt for hverandres Øjne omtrent i samme Øjeblik, den første hævede sig fra Jorden. Det endte da ogsaa galt. Under sin første Runde for at komme til Vejrs, løb Nervø i Mørket mod nogle Telefonmaster paa et af Forterne; derved tabte han Ligevægten og landede i Grøften, selv uskadt, men med en knust Maskine. Hans Popularitet led dog intet Skaar ved dette Uheld. Nervø er ubestridt endnu Danmarks mest omtalte Mand. Gudmund Hentzes Nervø-Medaille.