Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 95 Ogsaa de nærmere Forhold ved Erhvervelsen af det for- dums Baroni er karakteristiske for Londemann. Der har været Tale om den Sag tidligere, da General Lerche i Septbr. 1744 tilbyder ham Gaarden til Købs. Men nu har Londe- mann — af mange Aarsager som han skriver — slaaet sig den Ting af Hovedet. Han er en gammel Mand, syg og lidende, uskikket til at trækkes med al den Møje, Besiddel- sen af Jordegods fører med. Tilmed er det vanskeligt at faa Penge fri, han kan forsikre, at saa vidt han kender For- holdene i Bergens By og i hele Bergens Stift, bliver der aldrig nogen, der kan købe Gaarden. Uden for Byen er ingen i Stand til det, og Købmændene i Bergen, hvor der hersker en ynkelig Pengemangel, tænker mindst af alt paa at blive Godsejere. De tilliggende Kirker er i Folkemunde for deres Brøstfældighed, Bøndergodset er der meget at ud- sætte paa, Hovedgaarden er ved at falde ned, Haven er for- sømt. Efter at han saaledes har reduceret dette Gods i »Nor- dens Afkrog« til en forfalden, usælgelig og næsten værdiløs Besiddelse, som Ejermanden kun vil faa Udgifter og Ærgrelse af, saa gør ban alligevel et Bud, ikke fordi han i og for sig bryder sig om Gaarden, men fordi han allerede en Gang har budt paa den1). Derpaa svarer Lerche omgaaende, og Londemann sender ham midt i Decbr. et Brev, der begynder med følgende fan- tastiske Nytaarshilsen: »Den almægtige Gud, som i det nu udløbende Aar har med sit Øje og Engle holdt Varetægt over Deres Ekscellence og som en from Fader benaadet Dem som en elsket Søn med utallige aandelige og legem- lige Velsignelser, han omfavne Deres Ekscellence og Deres naadigste Komtesse i det indtrædende nye Aar med sine Arme og gøre saa overflødig vel imod Dem Begge paa Deres Sjæle og Legemer, at al Verden kan se, at De ere Herrens elskelige, saa dette indgaaende Aar maa overstige