Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

96 STIFTERE OG TILBLIVELSE alle Deres forrige Leveaar i alle Slags Lyksaligheder«. Efter denne Indgang kommer han til Brevets Hovedtema, »Købe- skillingen« for Rosendal. Generalen er gaaet ind paa alle Londemanns Konditioner, vil blot have Købesummen sat op med 500 Rdr. Men det kan Londemann ikke gaa med til, her hører Nytaarspoesien op, og den bitre Prosa be- gynder. Han fastholder sit Bud, 18000 Rdr., og ikke en Skil- ling mere. Generalen giver da Køb, Sagen gaar i Orden, der skrives Købekontrakt 16. Januar 1745, og 3. Marts faar Londemann lovligt Skøde1). Da det er kommet saa vidt, staar Rosendal pludselig i et helt andet Lys. Den misrøgtede Ejendom i Nordens Af- krog løfter sig som et Aladdinslot, hvis Ry gaar over hele Norges Land. Tre Uger efter sender han Dr. Peder Rosen- stand-Goiske i Viborg Budskab om Erhvervelsen af sit nye Herresæde. Navnet af Baroni er borttaget, skriver han, »men alle de øvrige friherrelige Privilegier, med hvad Navn det nævnes kan, for Gaard og Gods evindelig konserverede; det holdes for det bedste, lige stort, og fornøjeligste Sted i det ganske Rige fra Grevskabet Laurvig at regne og ganske Landet omkring til Finmarken«2). Saaledes var Biskop Londe- mann — han evnede at se en Sag fra to Sider. For Resten var det rigtigt, at han havde Besvær med at faa Penge fri til Købesummens Udredelse, han maatte ty til midlertidige Forstrækninger fra Familien; men alt gik godt, og Londemann levede Resten af sine Dage udeluk- kende for sit Gods. Han haandhævede de friherrelige Privi- legier til det yderste, skyede ingen Møje for at blive fri for Skatter og Paalæg af enhver Art, Delinkventudgifter, Bidrag til spedalske, Skyds, Bropenge, Paabud til nødlidende Køb- stadkirker o. desl., og han førte i Reglen sin Sag frelst igen nem. Øjensynlig havde man i Lerches Tid ikke taget det saa nøje, men blot betalt naar det forlangtes; Londemann