Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

102 STIFTERE OG TILBLIVELSE med Urette1). Londemann selv var stærkt interesseret i at skaffe Skilderier af de gamle Rosenkrantzer hjem paa Gaar- den, og gav sin Datter i København Kommissioner af den Art2). Det underste Stokværk optoges den Gang som nu af Kok- kener og Folkerum. Her var ogsaa Godsets Skriver- og Foged- stue, medens Arresten udgjorde et særligt Hus og laa lidt borte fra Hovedbygningen, i den østlige Del af Haven; der var alt hvad der skulde være bag de tilgitrede Vinduer, baade Fangelænker og Bolte til Haand og Fod3). Havebruget paa Gaarden var i Londemanns Tid betydeligt, der købtes Mængder af Frø til Udsaaning, og Frugthaven indeholdt tal- rige Arter og Sorter4)- Som Datidens andre Haver var ogsaa Rosendals i fransk Stil med formklippede Hække og det obligate Kunstbed med E. L. i Monogramslyng og Aarstallet 1746. Endnu er Haven berømt for sine mange sjældne Træer. Londemann var nu, i sit Livs Aften, Ejer af en gammel Adelsgaard med et vidtstrakt Jordegods, op mod 600 Tdr. Hartkorn, en Besiddelse, der kunde staa Maal med de store Herresæder i Danmark. Det gjaldt nu for ham at sikre det ud i Fremtiden, saa at det, han møjsommeligt havde samlet i et langt Liv, ikke splittedes, men kunde staa som et Minde om ham til sene Slægter. Først maatte han dog højere op i Rangen, hvis Sagen skulde glide, endnu ved Købet af Rosen- dal var han kun Lektor og Konsistorialraad ; skønt han i 49 Aar havde tjent Publico i alle Slags gejstlige Embeder, skrev han til Oversekretær Holstein i Febr. 1747, var han dog ikke »for Uvenner og falske Beførere« naaet højere end til dette Lektorat5) — og han fik da sin Biskopstitel i Lighed med hvad Provst Aspach i Aalborg og den berømte Hans Egede havde faaet før ham. Samme Aar, i Sommeren 1747, begyndte han at føle sig for, hvorledes Forholdene laa med Hensyn til en eventuel