Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 103 Nobilitation og Oprettelse af Stamhus. Til sin »Broder« Gert Gelmuyden skrev han om Oplysninger underhaanden i denne Sag — han havde det »for en Ven i Kommission«1). Først næste Foraar begyndte han for Alvor at ventilere Sagen hos Oversekretæren, og 6. Maj 1748 rettede han endelig en Ansøgning til Kongen om at optages i Adelstanden, for at han og hans Børn med fuldt Udbytte kunde nyde de Rosen- dals Gaard og Gods følgende kongelige Privilegier, da han agtede at ophøje det til Stamhus i Familien. Samme Dag lægger han sin Sag i Moltkes Hænder, hos hvem »Uvenner, Misundere og ugrundede Eftertalere, som al min Tid heftig har forfulgt mig«, endnu ikke har kunnet sværte ham2). Kongen bevilger hans Ansøgning ved Resolution af 2. Aug., men nu staar Adelsnavn og Vaaben tilbage, inden Patentet kan udfærdiges. Herom udspinder der sig vidtløftige For- handlinger mellem ham og hans Børn. Han vil ikke opgive sit fædrene Navn, men vil have »Ærenavnet« knyttet til det. Han foretrækker »Londemann af Rosenhielm« og beder Overhofmarskallen »naadigst og kräftigst understøtte« det, og saa vil han have to Hjelme paa sit Vaaben — hvilket i Reglen kun Friherrer og Grever førte. Sønnen fra Nørager- gaard er netop i Besøg paa Rosendal, han og Faderen gør deres Bedste for at sætte et pynteligt Vaaben sammen — det skal efter den gamle Poets Ønske i hvert Fald inde- holde en vinget Hest —, men Resultatet falder kun pauvert ud, og det besluttes at overlade den videre Udformning til Svigersønnen Kalnein, for hvem Tegnekunsten ligger bedre3). Sagen trækker imidlertid ud. Det viser sig, at en norsk Slægt allerede 1707 er adlet med Navnet Rosenhielm — det kan man altsaa ikke faa. Londemann synes ikke om Rosen- feldt, som ogsaa bringes i Forslag, »thi det er snart som Rosendal«, men — spørger han Svigersønnen — hvad synes han om Rosenskiold, »thi det smager mere adelsk, naar vi