Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

106 STIFTERE OG TILBLIVELSE men opsatte længst mulig at træffe den endelige Ordning. Først Ugedagen før hans Død tog Planerne endelig Form i et Testamente og en Række Fundatser, alle undertegnet i Bergen den 9. Septbr. 1749, som Udtryk for hans sidste Vilje. Tre Smaalegater understregede tre Hovedafsnit i hans Liv: Hørergerningen ved Frue Skole i København, Præste- aarene i Jylland og den kortvarige Virksomhed ved Uni- versitetet. Frue Skole fik 200 Rdr., hvis Renter skulde tilfalde de to gudfrygtigste, i Stil og Poesi dygtigste Disciple, den ene i Mesterlektien, den anden i sjette Lektie1). Andre 200 Rdr. legeredes Visborg og Skelund Sogne, Halv- delen af Renterne til Skoleholderen i Visborg »for aarlig Op- vartning ved den offentlige Bøn, som holdes hver Fredag For- middag og er optagen Ao. 1711 af mig da værende Sognepræst og Sognets ganske Almue« — Halvdelen til »de gudfrygtigste, fattigste Guds Børn og især svage Lemmer« i begge Sogne. Fundatsen blev ikke konfirmeret, og Landemodet var meget uvillig til at være »ansvarlig for denne Stiftelse evindelig«2). Universitetet fik tilsagt 300 Rdr. til et Legat, der skulde kaldes »Biskop Edward Londemann de Rosencrones Stipen- dium Poeticum«3). Det findes ikke blandt Universitetets Le- gater, og det er tvivlsomt, om det nogensinde blev oprettet. I de to andre Fundatser hed det, at Kapitalen skulde ind- betales, naar belejligt var — og maaske er Universitets- legatet skrevet i Glemmebogen, da der ved Stamhusbrevet aabnedes Universitetet en Chance til en Gang i Fremtiden at blive Ejer af hele Rosendals Gods. Rigere end disse Smaalegater var den Gave, der tilsikre- des Sorø Akademi. Hertil skænkede Londemann sit Biblio- tek, »især formedelst den rare Samling af Poeter derudi findes«. Londemann var ikke Bogsamler i stor Stil, men havde som de fleste af sine lærde samtidige udpræget Sans