Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 105 al Verden bekendt; at jeg, et ganske fattigt Barn, en fattig Student, en fattig Præst i et ganske ringe Kald i Jylland, har med et Eksempel, hvis Lige endnu ikke er hørt, paa Guds Velsignelse, forhvervet mig med ubeskrivelig Møje og Flittighed anselige Midler, er og en stor Del af Verden be- kendt; at alt dette af mig er gjort for Eders Skyld, mine allerkæreste Børn, at jeg kunde bringe Eder fremfor alle andre Præstebørn i Riget til Ære og Velstand, kan ikke heller andet være end en stor Del af Verden bekendt, thi ved mit Blod, min Sved, min Møje, Nidkærhed og Flittighed har jeg bragt Eder til det, I ere bievne i Verden, baade dig, min hjerte Søn, og Eder, I mine hjerte Døtre, og til sidst, ved Guds og Kongens Naade, faaet Eder ophøjet i Adel- standen«1). Hensigten med dette Aktstykke var iøvrigt at forberede de voksne Børn af første Ægteskab paa de Planer, han havde med Fordelingen af sit Gods og sine Midler. Vel var den ældste Søn Ejer af Nøragergaard, men Faderen havde ved Prioriteter og Obligationer en ikke uvæsentlig Andel i Gaarden og dens Tilliggende. Mellemværendet mellem de to var ret indviklet, og den gamle ejede i hvert Fald endnu saa meget i sine tidligere jydske Godser, at han kunde lade sine »danske Børn« tage Arv efter ham i Nøragergaard — deres Mødrenearv havde de forlængst faaet udbetalt. De »norske Børn«, d. v. s. Marcus Gerhard og hans lille Søster Marie Christine Wielandt, begge mindreaarige, skulde have baade deres fædrene og mødrene Arv i Rosendal, som til- lige skulde være Stamhus i Familien. Sommeren igennem syslede han med Tilrettelægningen af disse sine Formuedispositioner og navnlig med Udform- ningen af de nærmere Forhold ved Stamhuset, hvis Opret- telse han allerede for Aar og Dag siden havde ladet for- kynde paa Bergens Lagting. Han blev svagere og svagere,