ForsideBøgerDen Grevelige Hielmstiern…Et Historisk Tilbageblik

Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

Forfatter: Eiler Nystrøm

År: 1925

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 548

UDK: 016.27(481 + 489) Hie

Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 570 Forrige Næste
110 STIFTERE OG TILBLIVELSE skal altid vise sig at være retskaffen, from og dydig, saa at Bønder og Tjenere baade kan have Kærlighed og Ære for sit Herskab«. Biskoppen er paa sit yderste bleven en Patriark, næsten en Moses, der skriver Lovens Tavler. Men skulde nu — »efter Guds Vilje ved Tidens Længde« — hans Afkom helt uddø og ingen efter Aar og Dag melde sig, »saa der aldrig noget Menneske bliver tilbage i Verden til Stamhuset at arve«, da har Gud givet ham den Indskydelse, at han Gud til Ære og Fædrelandet til Nytte, til Kirkens Fremvækst og Studeringers Forfremmelse, skænker og bort- giver Rosendal til Københavns Universitet. Stamhuset skal opretholdes, maa ikke sælges og skal kaldes: De Rosen- croners Stamhus, funderet og stiftet af Biskop Edward Londe- mann de Rosencrone. Af Indtægterne skal samles et Fond, hvoraf skal oprettes et Kollegium for »nogle af de gudfryg- tigste, dydigste og tillige lærdeste Studentere ved Universi- tetet«; ogsaa det skal bære hans Navn, »De Rosencroners Collegium Academicum«, hans og hans Hustruers Slægt- ninge skal have Fortrinsret, men ellers skal det være be- stemt for andre duelige og velfortjente Studenter, »som be- findes at være de bedste Philologi og Poeter«, samt »tvende Studentere af den islandske Nation, som ere skikkelige, lærde og kan give et godt Haab«1). Ugedagen efter at alle disse Dispositioner var undertegnet, lukkede Biskop Londemann sine Øjne, 16. Septbr. 1749. Han døde i Bergen og blev godt 69 Aar gammel. Byens to Borg- mestre, som paa hans yderste havde lovet at drage Om- sorg for, at hans sidste Vilje blev lovformelig stadfæstet, sendte Testamentet til Kancelliet for at faa det konfirmeret. Sagen kom dog ikke videre end til Kancellikollegiet, som kort og godt resolverede, at kgl. Konfirmation ikke kunde bevilges, og at det iøvrigt maatte forblive ved Loven saa vidt Stamhuset og Legaterne angik2). Kancelliherrerne med