Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

112 STIFTERE OG TILBLIVELSE mann. Han holdt meget af sine smaa Halvsøskende ligesom de af ham — de græd og sørgede, naar de ikke hørte fra ham. I et Brev til Sønnen paa Nøragergaard fra Efteraaret 17421) tegner den gamle Londemann, ikke uden en vis Fader- stolthed, et morsomt Billede af den lille Marcus, der da gik i sit femte Aar. »Han har længe siden«, skriver Faderen, »sin ABC til Livs og læser ret vakkert. Har og Sommeren igennem som en liden Abe gjort sig i Stuerne til Præst, messer, prædiker, ja langt over Barneforstand i Ord og Me- ning som en stor Karl; foruden agerer hvad Personer han ser, snart er han Officerer, snart anden Mand, og har alle Godtfolk i Byen stor Fornøjelse af Barnet. Han er ogsaa Hovmester over sin liden Søster, som Gud ogsaa har vel- signet efter Alders Maade med et godt Hoved, men hun lyder ej denne Hovmester Marcus vel. Hun kradser imod, thi hun er baade martialsk fremfor Marcus, derhos fed og før, saa Marcus begaar sig ej ret vel i den Charge. Imid- lertid elsker Marcus sin søde Broder Kaptajnen meget højt, taler idelig om ham og kan fortælle alt det Spøgeri, som hans Broder har gjort med ham paa Ømark, saa og, som er forunderligt, om Kirke, Steder, Folk, Samtaler og Pas- sager ved Ømark« etc. Da Marcus Gerhard voksede til og sattes i Bergens Latin- skole, maatte han tilbringe største Parten af Aaret i Købsta- den sammen med Faderen, der i Egenskab af Lector theo- logiæ selv var knyttet til Skolen2). Bergens Skole var den Gang ikke i godt Ry. Vel var Rektor Jacob Steensen, Londe- manns nære Ven og Aandsfrænde, en fremragende Pædagog, men en udslidt Mand og havde paa dette Tidspunkt, kort før sin Død, ikke den faste Haand til Skolens Styre; »Disciplerne ere saa forvildede i Ørkesløshed og Siethed«, skriver Biskop Erik Pontoppidan 1749, »at de anstille Assemblées med Mu- sik og lade hente Fruentimmer til sig i Kareter, med hvilke