Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik
Forfatter: Eiler Nystrøm
År: 1925
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 548
UDK: 016.27(481 + 489) Hie
Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
STIFTERE OG TILBLIVELSE
113
de danse langt ud paa Natten, ere derhos Ignoranter«1). Maa-
ske var Biskoppens Dom unødig haard, men Forholdene var
næppe de bedste.
Marcus Gerhard tog dog ikke af den Grund Skade paa
sin Sjæl han var kun et kort Aaremaal undergivet Sko-
lens Indflydelse. Efter Faderens Død blev Halvbroderen hans
Formynder og Værge, ved Slutningen af Sommeren 1750 kom
han til Jylland, hvor han paa Nøragergaard fik sit andet
Barndomshjem og under Halvbroderens opofrende Omsorg
nød en omhyggelig Opdragelse. Til Huslærer fik han den
senere Præst i Tisted-Binderup Johan Henrik Zahrtmann, og
efter fire Aars Oplæring sendtes han til Sorø Akademi2).
Den gamle Skole paa Sorø var faa Aar forinden efter en
lang Forfaldsperiode genoprettet som ridderligt Akademi og
havde netop nu, under Professorer som Sneedorff og Kraft,
en opgaaende Trivselstid. Her tilegnede han sig de for en
ung Adelsmand og vordende Diplomat nødvendige Kund-
skaber, navnlig i Rets- og Statsvidenskab, i Proces og Civil-
ret, i Natur- og Folkeret, i den nye Historia universalis,
Humaniora, Genealogi og Heraldik og de for Datidens Dan-
nelse nødvendige Træk af Logikken og Metafysikken. Hans
Studier i Sorø strakte sig over Tiden 4. Aug. 1754 til 13. Juni
1757, da Akademiets Overhofmester Carl Juel gav ham Te-
stimonium. Han havde været en flittig og flink Elev, havde
»med særdeles god Applikation« baade »publice og privatim
frekventeret Professorernes Lektioner og lagt Vind paa de
fremmede Sprog og adelige Eksercitier« og med »alminde-
lig applausu« taget sine Eksaminer3). Af de ved Akademiet
fungerende Hofmestre havde han knyttet sig nær til Tho-
mas Riese (død som titulær Professor 1810) og glemte ikke
hvad han skyldte denne Mand, som han siden lod kalde til
Præst i Kvindherreds Præstegæld under Rosendal4).
Derpaa fulgte et Par Aar, hvori han forberedte sig til en
8