Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

114 STIFTERE OG TILBLIVELSE længere Udenlandsrejse. Faderen havde paalagt sin ældste Søn at sørge for, at den unge Stamherre til Rosendal kom ud at se sig om i Verden. »Naar du ser Lejlighed dertil«, skrev han et halvt Aars Tid før sin Død, »da tænk paa og stræb, at du hos de Herrer Pouelson’er — Oberst Jens Poul- son var som Ejer af Gunderupgaard hans Nabo — kunde skaffe din lille Broder de Lassoners Stipendium med Tiden at rejse ud paa; sligt vilde arbejdes paa i Tide, da der var mange, som søge sligt, og jo før han kunde indskrives, jo bedre var det«. Dertil udfordredes imidlertid enten Slægt- skab med den længst afdøde Legatstifter Peder Lassen — og om et saadant var til Stede paa fædrene eller mødrene Side skal lades usagt — eller i hvert Fald, at Stipendiarius var Akademiker1). Stipendium var imidlertid ikke nødven- digt — Stamherren til Rosendal havde selv Midler til at bekoste Afslutningen af sin Uddannelse. I Sommeren 1759 drog han da afsted. Længere Tid til- bragte han i Lausanne, den Gang stærkt søgt af studerende Udlændinge, og under Opholdet her kom hans første Ud- nævnelse; han blev Hofjunker 5. Febr. 1760, en Gunst, han havde udbedt sig ved en Mémoire gennem Gesandten i Haag. Derefter gik Rejsen til Italien, til Bologna og Rom, hvorfra han i Maj 1761 fik Pas til Paris »avec ses dome- stiques«. Han rejste altsaa standsmæssigt, med Tjenerskab, og nød Anseelse ikke blot som en fornem, ogsaa som en kundskabsrig ung Mand; i Bologna blev han Medlem af det Clementinske Akademi, i Rom af det Arcadiske2). Endnu i Febr. 1762 var han i Paris og traf her sammen med den yngre Bernstorff, som rapporterede hjem til Onkelen, at der blandt de tre danske, som i Øjeblikket befandt sig i den franske Hovedstad, var »en Monsieur Rosencrone, Søn af en Biskop«. Den unge Hofjunker synes dog ikke at have gjort noget stærkt Indtryk paa den jævnaldrende Bernstorff,