Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 115 som ikke karakteriserer ham nærmere1)- Marcus Gerhard var vistnok ogsaa en beskeden og fordringsløs Yngling, der mindst af alt søgte at tiltvinge sig Opmærksomhed. Efter næsten tre Aars Udlændighed vendte han hjem i Maj 1762, og hans Embedsvirksomhed indlededes med, at den ældre Bernstorff lod ham deltage i Tyske Kancellis ugentlige Sessioner, naar han om Vinteren var i Køben- havn. Under Tyske Kancelli hørte Udenrigstjenesten — det var Forberedelsen til en diplomatisk Løbebane. Bernstorff fandt Evner og Anlæg hos den unge Mand, godt fire Aar efter udnævntes han til Legationssekretær i Sachsen (15. Septbr. 1766) og fik Titel af Legationsraad (8. Novbr.); det blev imid- lertid ved Udnævnelsen — han kom ikke til Sachsen, fort- satte derimod foreløbig sin Virksomhed i Kancelliet. Først i 1767 sendtes han ud i sin første Mission, som Legationssekre- tær hos Gesandten i Stockholm Gregers Juel; den officielle Udnævnelse faldt den 9. Marts og tre Uger efter fik han sit Rejsepas2). Opholdet i Stockholm blev langvarigt og udviklende. Det var bevægede Aar i Sverig, de urolige indrepolitiske For- hold gav de fremmede Legationer nok at tage vare for at holde sig klar af Partierne og indtage en ligelig og neutral Stilling. Gregers Juel holdt det ud nogle Aar, men følte sig efterhaanden trykket af den kvælende intrigefyldte Luft i S verigs Hovedstad, og vendte hjem paa Orlov i Foraaret 1770. Byrden blev da lagt paa Legationssekretærens Skul- dre, Rosencrone fik ved en Kabinetsordre Paalæg om at sende Relationer hjem og træde i Gesandtens Sted3). Juel blev rappelleret i Foraaret 1771, Eftermanden blev udnævnt, men endnu hen paa Sommeren havde han ikke tiltraadt Em- bedet, og Rosencrone var stadig fungerende Gesandt4). Han skilte sig vel fra sit vanskelige Hverv — hjemme var man i al Fald meget tilfreds med ham5). 8*