Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

I 116 STIFTERE OG TILBLIVELSE En Overgang saa det ud til, at han skulde fjernes endnu længer fra sit Fædreland. Der var Tale om at sende ham til Rusland, en Forandring, som var ham højst uvelkommen; Legationssekretær C. V. Dreyer i St. Petersborg, der var ud- set til at bytte Embede med Rosencrone, var ikke mindre misfornøjet med at rykkes ud af de Forhold, han havde levet sig ind i — det hævdede han da i Breve til sin stock- holmske Kollega. Osten, som nu var Udenrigsminister, er- klærede aabent over for Rosencrone, at han ingen Lod eller Del havde i den tagne Bestemmelse, og de truende Udsigter bortvejredes — mindre maaske fordi man tog Hensyn til de to unge Diplomaters Misfornøjelse som fordi der blev fortsat Brug for Dreyer i Petersborg1). Men Rosencrone blev fri for at gaa til Rusland2). Imidlertid blev den nye Gesandt, Baron C. F. Guldencrone, udnævnt, og Rosencrone forblev i Stockholm til efter Struensees Fald, først ud paa Efter- aaret 1772 blev han hjemkaldt. Den 18. Septbr. fik han Ud- nævnelse som Envoyé ved det Sicilianske Hof og forlod Stockholm omkring 1. Novbr.3). Hans Embedsvirksomhed ved den svenske Legation havde saa langt fra været indbringende, at den tvertimod havde kostet ham anselige Summer. Det var Diplomaternes Lod at maatte spæde til af deres egen Lomme, og de mindre bemidlede sad hyppig i en højst vanskelig økonomisk Stil- ling ude i det fremmede Land. Bevarede Regnskabsopteg- nelser fra Rosencrones Haand4) viser, at det var dyrt at optræde standsmæssigt i den svenske Hovedstad; at han tillige laante Gregers Juel, naar det kneb, lader Regnskabs- notaterne ogsaa formode. Vel var Rosencrone allerede da en velstaaende Mand, men hans ældre erfarne Broder saa sig dog om efter et fordelagtigt Parti for sin Myndling. Han fik under Opholdet i Stockholm i April 1771 Tilladelse til efter Rigsdagssamlingens Ophør at rejse til Norge i den