ForsideBøgerDen Grevelige Hielmstiern…Et Historisk Tilbageblik

Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

Forfatter: Eiler Nystrøm

År: 1925

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 548

UDK: 016.27(481 + 489) Hie

Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 570 Forrige Næste
STIFTERE OG TILBLIVELSE 117 Anledning1), men om Rejsen blev til noget, skal lades usagt; noget Giftermaal kom i hvert Fald ikke i Stand den Gang. Efter Rappellen fra Sverig blev han hjemme en Stund, og til Belønning for udvist god Tjeneste fik han paa Kongens Fødselsdag 1773 Udnævnelse til Kammerherre. Han tænkte nu alvorligt paa at gifte sig. Kort efter blev han forlovet med Hielmstiernes Datter, indført i Huset af Svigerfaderens gamle Ven, A. G. Carstens, der holdt meget af den unge Agnete, og ved Midsommertid, den 28. Juni 1773, stod Bryl- luppet. Det var et utvivlsomt fordelagtigt Parti, tillige en paa dette Tidspunkt indflydelsesrig Kreds, Rosencrone derved knyttedes til paa nærmeste Hold, men det bedste var, at det virkelig synes at have været gensidig Tilbøjelighed mel- lem de to, der kom til at danne Grundlaget for et langt og harmonisk Samliv. At Giftermaalet med Agnete Hielmstierne øgede hans øko- nomiske Basis og befæstede hans sociale Stilling, lader sig ikke nægte, men et rigt Parti var ingen Nødvendighed for ham. De Forhandlinger, han under Stockholmeropholdet førte med Kancelli og Kammer om Afhændelsen af sit Stamhus, havde næppe heller noget med Pengevanskelig- heder at gøre, det havde andre Aarsager. Midt i Oktbr. 1771 søgte han at faa Lov til at sælge Rosendal, eller — om det ikke lod sig gøre — at optage et Laan i Godset for at købe Børglumkloster i Jylland, som han vilde oprette til Stamhus i Stedet2). Utvivlsomt var det den ældre Halv- broders Godspolitik, der stod bag. Halvbroderen var nu en Mand paa tres Aar, havde skabt sig en smuk Stilling paa sin Egn, bar med Anstand Titel af Etatsraad og var en hu- man og rettænkende Personlighed — en sympatetisk Skik- kelse inden for den jydske Landadel. Var iøvrigt stadig Ung- karl og havde ingen anden at kaste sin Kærlighed paa end Marcus Gerhard, som han omfattede med en faderlig Øm-