Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik
Forfatter: Eiler Nystrøm
År: 1925
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 548
UDK: 016.27(481 + 489) Hie
Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
STIFTERE OG TILBLIVELSE
117
Anledning1), men om Rejsen blev til noget, skal lades usagt;
noget Giftermaal kom i hvert Fald ikke i Stand den Gang.
Efter Rappellen fra Sverig blev han hjemme en Stund, og
til Belønning for udvist god Tjeneste fik han paa Kongens
Fødselsdag 1773 Udnævnelse til Kammerherre. Han tænkte
nu alvorligt paa at gifte sig. Kort efter blev han forlovet
med Hielmstiernes Datter, indført i Huset af Svigerfaderens
gamle Ven, A. G. Carstens, der holdt meget af den unge
Agnete, og ved Midsommertid, den 28. Juni 1773, stod Bryl-
luppet. Det var et utvivlsomt fordelagtigt Parti, tillige en paa
dette Tidspunkt indflydelsesrig Kreds, Rosencrone derved
knyttedes til paa nærmeste Hold, men det bedste var, at
det virkelig synes at have været gensidig Tilbøjelighed mel-
lem de to, der kom til at danne Grundlaget for et langt og
harmonisk Samliv.
At Giftermaalet med Agnete Hielmstierne øgede hans øko-
nomiske Basis og befæstede hans sociale Stilling, lader sig
ikke nægte, men et rigt Parti var ingen Nødvendighed for
ham. De Forhandlinger, han under Stockholmeropholdet
førte med Kancelli og Kammer om Afhændelsen af sit
Stamhus, havde næppe heller noget med Pengevanskelig-
heder at gøre, det havde andre Aarsager. Midt i Oktbr.
1771 søgte han at faa Lov til at sælge Rosendal, eller — om
det ikke lod sig gøre — at optage et Laan i Godset for at
købe Børglumkloster i Jylland, som han vilde oprette til
Stamhus i Stedet2). Utvivlsomt var det den ældre Halv-
broders Godspolitik, der stod bag. Halvbroderen var nu en
Mand paa tres Aar, havde skabt sig en smuk Stilling paa
sin Egn, bar med Anstand Titel af Etatsraad og var en hu-
man og rettænkende Personlighed — en sympatetisk Skik-
kelse inden for den jydske Landadel. Var iøvrigt stadig Ung-
karl og havde ingen anden at kaste sin Kærlighed paa end
Marcus Gerhard, som han omfattede med en faderlig Øm-