Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

118 STIFTERE OG TILBLIVELSE hed. Det fædrene Arvegods havde formeret sig under hans Styre, den gamle Biskops Godshunger laa ogsaa ham i Blo- det. Med Nøragergaard som Udgangspunkt havde han er- hvervet Testrupgaard (1754), Gunderupgaard (1758), Herning- holm og Schaaf hus (1769) — de sidste to Gaarde af Svo- geren Marcus v. Hielmcrone, gift med Londemanns yngste Datter og 1770 var han enedes med Oberst Jens Poulson om Købet af Børglum; det drejede sig om 100000 Rdr., en Sum, det nok kunde volde Vanskeligheder at skaffe til Veje. Rimeligvis har han tænkt, at Halvbroderen, der allige- vel skulde have det hele efter hans Død, kunde se sin For- del ved at konvertere det fjerne Rosendal med Børglum- kloster og faa Slægtens Gods samlet i Jylland — en Tanke, der sikkert var ham kær. Det varede meget længe, inden Kancelliet og Norske Kammer kom til Klarhed i denne Sag, først i Aug. 1772 kunde man meddele den unge Rosencrone i Stockholm, at han vel efter Loven og Skødet af 1725 havde Ret til at sælge sit norske Gods med Friheder og Privilegier, men kun hvis han solgte det samlet; Skattefrihed og Privi- legier maatte bortfalde, om han udstykkede det. Salget blev saa ikke til noget, og Etatsraad Rosencrone havde i Mellem- tiden faaet ordnet Købet af Børglumkloster; 26. April 1772 havde han faaet lovligt Skøde1)- Efter Forbindelsen med Agnete Hielmstierne opgav Rosen- crone ganske Tanken om at skille sig ved Rosendal, det kom ham nu til Pas, at Salget ikke var bleven til noget. I et Andragende til Kongen af 19. April 1773 — altsaa kort efter Forlovelsen — indrømmede han, at hans personlige Om- stændigheder havde forandret sig til hans Fordel, saa at hans »forhen hafte Ønske om dette Godses Ombytte er for- vandlet til den Attraa at kunne nyde den højkongelige Naade: at blive for mig og min Afkom optagen til Baron af dette paa Titulen nær med alle til et Baroni hørende Immuniteter