Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 119 og Privilegier af al Slags forsynede Stamhus«1). Friherretitlen, der ogsaa vilde være af Fordel for ham ved de fremmede Hoffer, opnaaede han uden Vanskelighed og virkeliggjorde saaledes den gamle Biskops lønlige Tanke med at købe Rosendal. Ved Patentet, som forelaa 7. Juli 1773, otte Dage efter Brylluppet, blev han »Baron af Rosencrone« — Navnet Londemann var nu helt bortfaldet. Hans Friherrevaaben var et Alliancevaaben, sammensat af egne og hans Bruds fædrene og mødrene Vaabner, men Hjerteskjoldet var nyt, tre naturlige (ikke som i Faderens Vaaben heraldiske) Ro- ser, der mindede om Hymenslænker. Det var tydeligt, at det ny Vaaben var blevet til i Forlovelsesdagene. Efter dette lykkelige Intermedium tog den nyformælede Baron atter sin Diplomatgerning op. Hielmstierne satte ikke Pris paa at se sin Datter bortført til et saa fjernt Sted som Sicilien2), og ved hans Indflydelse hos Guldberg ryddedes denne Hindring for Tilfredshed i den nære Familiekreds let af Vejen. Sicilien ombyttedes med Sachsen — 30. Juli 1773 blev Rosencrone udnævnt til Gesandt i Dresden og afrejste til sin nye Post nogle Dage efter. Det blev Parrets Bryllups- rejse, og det blev rolige Aar i Sachsens Hovedstad, uden politiske Forviklinger eller større Affærer, der kunde berøve den unge Frue hendes ellers flittige og pligtopfyldende Mands Selskab, saa rolige, at han ogsaa fik Stunder til at se sig om efter en Danserinde til Fruens faderlige Ven, den gamle Kon- ferensraad Carstens, som foruden meget andet ogsaa var Medlem af Teaterdirektionen. Det var dog et Hverv, der ikke lod sig udføre i Dresden, hvor man paa det Tidspunkt ingen Ballet havde, men Rosencrone forsøgte at skaffe Da- men fra Mannheim3). Den eneste oprivende Tildragelse un- der Dresdeneropholdet var Halvbroderens Død, der vel var et smerteligt Tab, men ogsaa betød en stor Rigdomsfor- øgelse for det unge Diplomatpar. Hans Christopher Rosen-