Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 131 søskendebarn blev Minister, og der er intet Tegn til, at de har haft nogen Forbindelse med hinanden. Diplomaten Rosen- crone var paa dette Punkt næppe anderledes tænkende end sin Samtid og skøttede sikkert ikke om at genopfriske Fa- milieskabet. For Resten havde Forbindelsen mellem de to Fætre — Biskop Londemann og Aktørens Fader, Præsten Mag. Lavrids Gertsen Londemann i Smidstrup — været af- brudt i mange Aar1)- Der var ikke Avind mellem dem, ikke heller Standshovmod fra Biskoppens Side, deres Veje var blot skiltes — den ene sad paa Ribekanten, den anden levede langt derfra, i det vestenfjeldske Norge, og Biskoppen søgte Aaret før sin Død atter at knytte Traaden2). Disse Udtalelser faldt i det skjulte, i Modpartiets Lejr, Mand og Mand imellem. Offentlighed i Statsstyret hørte ikke Tiden til — udadtil var Grev Rosencrone Hans Maje- stæts Statsminister, klog og vis saa længe han stod for Sty- ret. Og da han fjernedes, bøjede han sig villigt under den ny Tingenes Orden. Han var ophøjet med Guldberg og delte Guldbergs Lod i det bekendte Statsraadsmøde den 14. April 1784, da den unge Kronprins Frederik, ledet af besindige Mænd, gjorde Ende paa Kabinetsregeringen og genoprettede Enevældens hævdvundne og prøvede Kollegialstyre. Det blev en let og ublodig Statsomvæltning — der blev ikke Brug for den Ar- restordre, man for alle Tilfældes Skyld havde sikret sig; den bar Kongens Underskrift og Kronprinsens Paraf, men fik aldrig den fornødne Dato3). Bortset fra nogle smaa Skær- mydsler mellem Kronprinsen og hans Onkel Arveprinsen for- løb alt i Stilhed; den sindssyge Konge flygtede skyndsomt til sine Værelser, da han havde gjort sin Pligt, Ofrene, de tre nye Statsraadsmedlemmer, Guldberg, Rosencrone og Ste- mann, — som skulde være taget i Ed — og Grev J. G. Moltke lod sig slagte uden at kny4). Næste Dag indgav de efter Or- 9*