Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

140 STIFTERE OG TILBLIVELSE Alle disse Udmærkelser tilfaldt Grev Rosencrone som den gavmilde Beskytter og Befordrer af Videnskaben han var. Han raadede ikke blot over Pengemidler, han ejede en Skat i Svigerfaderens Samlinger af danske Bøger, Portrætter og Mønter, som efter Gehejmeraadinde Hielmstiernes Død til- faldt ham og hans Hustru. Det er disse Samlinger, og især Bogsamlingen, der navn- lig har bragt Hielmstiernes Navn til Efterslægten. Hielm- stierne var den fødte Samler og var, som paapeget ovenfor, begyndt tidlig. Allerede ved Midten af det attende Aarhun- drede havde han den største Samling af danske Portrætter, og han maatte have Hjælp for at holde Rede paa sine Bøger. Jon Erichsen og Benjamin Dass gik ham til Haande med Ordning og Katalogisering, Dass hævdede, at han havde »en skøn Samling af hvad der hører til danske Sager«1)- Om- trent et Aarhundrede efter mente Molbech at turde sige, at Hielmstierne havde reddet det sekstende og for en stor Del det syttende Aarhundredes danske Bogforraad fra Under- gang2). Hans Samling af danske Bøger blev efterhaanden en national Skat, ikke saa meget ved sin Størrelse — den om- fattede ved hans Død kun op mod 10000 Bind — som ved sit Indhold. Det laa ham især paa Sinde at faa bevaret den ældre Litteratur, og her opnaaede hans Samling en Fuld- stændighed som ingen anden. Værker, som han kun kunde opdrive i defekt Stand, kompletterede han ved nytrykte Blade, enkelte Palæotyper genfremstillede han fra Ende til anden. Derved gjorde han ikke Litteraturhistorien nogen stor Tjeneste, men det viser hans Iver efter at opnaa Fuld- stændighed. Som for Luxdorph gjaldt det for Hielmstierne om at opspore sjældne Bøger, helst i gode og smukke Eks- emplarer, og mangt et Unikum, der ellers vilde være tabt, er bevaret i hans Samling3). Selv regnede han, at den havde kostet ham mere end 10000 Rdr.4), hvilket var en stor Sum