Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 141 i hin Tid, men nu om Stunder kan dens Værdi overhovedet ikke udmaales i Penge. Ved Datterens Giftermaal fik Hielmstierne den Bestem- melse indføjet i Ægtepagten, at alle hans Samlinger af Da- nica, ikke blot Bøger, ogsaa Malerier og Mønter m.m., skulde bevares som et Fideikommis, der »til evig Tid skulde blive i Familien«; efter hans Død skulde der trykkes »en tilfor- ladelig Catalogus«, Samlingerne skulde forøges, og hvert tiende Aar udsendes et Supplement, »baade paa det, at det kan blive bekendt, hvad der er at finde i disse Samlinger af det ene og det andet, saa og tillige som et offentlig Bevis paa, hvorvidt denne min Vilje og Begæring er efterkommet«1). Han regnede saaledes med at kunne opretholde Samler- interessen i Slægten. Den ene Del af Bestemmelserne blev omhyggelig efterkommet, idet der kort efter Hielmstiernes Død, i Aarene 1782-86, udkom et smukt udstyret Katalog, i tre mægtige Kvartbind, hvoraf de to indeholdt Bøgerne, det tredje Medailler, Mønter og Portrætter. Den Gang levede endnu Suhm, og han havde lovet sin afdøde Ven at føre Tilsyn med Udarbejdelsen og forsynede ogsaa Kataloget med Fortaler. Men den anden Del gik i Glemme — Sam- lingerne blev kun bevarede, ikke forøgede. »Ved at for- sømme at anskaffe Kontinuationer og behørig Tilvækst«, skriver Rasmus Nyerup ved Aarhundredskiftet, »deteriore- res dette ypperlige Museum Aar for Aar, og vil formodentlig omsider blive udsat for at fortæres af Møl og Støv ligervis som det lignende Institut, Karen Brahes Bibliotek i Odense«2). Saa galt gik det nu ikke. Men Udsigterne for Samlingens Skæbne var ikke de bedste, og Ægtepagtens Bestemmelser kunde overhovedet ikke efterleves saaledes som Hielm- stierne havde tænkt sig, da hans Datter ingen Børn fik. Hielmstiernes Slægt vilde uddø med hende, Samlingerne maatte i saa Fald blive et Fideikommis i Rosencrones fjer-