Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

142 STIFTERE OG TILBLIVELSE nere Slægt, som end ikke førte dennes Navn. Dertil kom, at Gaarden ved Frederiksholms Kanal, hvor Biblioteket havde sin Plads i Sidebygningens anden Etage, maatte sæl- ges ved Gehejmeraadinde Hielmstiernes Død, da Sviger- sønnen flere Aar forinden havde taget Bo i en anden Bydel og i Decbr. 1806 købte sin egen Gaard paa Hjørnet af Amalie- gade og St. Annæ Plads1). Grev Rosencrone bestemte sig derfor til at afgive Bog- samlingen til det kgl. Bibliotek i Overensstemmelse med sin afdøde Svigermoders sidste Ønske; han mente derved at give Bogsamlingen »en Bestemmelse, som paa anden Maade kunde opfylde Hensigten af et Fideikommis«2). Saaledes kunde han forebygge, at den splittedes, og bevirke, at den stedse kom Videnskaben til Nytte. Da han i Jan. 1807 indviede Kronprin- sen i sine Planer, sendte denne ham et egenhændigt Brev fra Hovedkvarteret ved Kiel, hvori han meget naadig bevidnede Grev Rosencrone sin Tak for »de Skrifter«, som vilde være et »vigtigt Tilskud« til det kgl. Bibliotek3). Frederik den Sjette havde jo ikke altid de rammende Udtryk paa rede Haand, men Meningen var god nok. Der kom hurtig Forhandlin- ger i Gang mellem Grev Rosencrone paa den ene Side, og paa den anden Bibliotekschefen Hertug Frederik Christian af Augustenborg og Overbibliotekaren D. G. Moldenhawer, begge tillige Medlemmer af Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler — som var Datidens Kultusministerium — og ved en kgl. Resolution af 6. Marts 1807 blev Tilbudet offi- cielt modtaget. Der var ikke fra Giverens Side stillet Be- tingelser for Overdragelsen, men det var en Forudsætning, at Samlingen skulde bevares som en Helhed; yderligere bestemtes i Resolutionen, at den skulde bære Hielmstiernes Navn, og hans Buste opstilles ved den. Rosencrone var lykke- lig over den Ære, der vistes Svigerfaderens Minde, og lod straks Engelstoft bestille Busten hos Thorvaldsen i Rom4).