Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 145 klart fastsatte Retningslinjer, og navnlig kunde der ikke være Tale om Dotationer til et norsk Universitet, da Tanken paa det Tidspunkt ikke var fremme. Men i en Fundats af 9. Novbr. 1811, fra Tiden umiddelbart før Grev Rosencrones Død, var Stiftelsens Virksomhed i det store og hele fastslaaet i Over- ensstemmelse med dens nuværende Program. Stiftelsen skulde virke til to Sider. I dens grundlæggende Ide var et kvindeligt og et mandligt Initiativ — et humant betonet Moment og et kulturelt. Det var Agnete Rosencrones varmtfølende Personlighed og hendes Mands videnskabelige Interesse, der begge fik Udtryk. Stiftelsens Formaal var »at lindre uforskyldt Trang, bidrage til lykkelige Ægteskabers Formerelse i Næringsstanden, understøtte fremstræbende uformuende Ungdom, udbrede Kultur og Videnskabelighed samt opmuntre Talenters heldige Udvikling«. Der var tre hu- mane »Klasser« og tre kulturelle. De første skulde 1. under- støtte gamle Tjenestefolk, 2. give uformuende Piger Brude- udstyr og 3. hjælpe trængende Enker at opdrage uforsør- gede Børn; de tre sidste skulde 4. befordre det under 28. Ja- nuar 1809 stiftede kgl. Museums Bestræbelser, 5. bidrage til det norske Universitets gavnlige Indflydelse paa Kulturs og Videnskabeligheds Udbredelse og 6. virke til Fordel for det danske og det norske Videnskabers Selskab samt til Ta- lenters Udvikling blandt Kunstnere og Haandværkere, dels ved Understøttelser, dels ved Præmier for nyttige Opfin- delser1). Stiftelsens fjerde Klasse var den, der udadtil kom til at give Stiftelsen sit Særpræg, og dens Oprindelse var tillige saa ejendommelig, at den fortjener at belyses nærmere. Initiativet til den Institution, der 1809 oprettedes i For- bindelse med det kgl. Bibliotek og med et lidt misvisende Navn kaldtes »Museum«, udgik fra Hertug Frederik Chri- stian af Augustenborg. Samtiden var i den Tro, at Ideen 10