Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

146 STIFTERE OG TILBLIVELSE var Moldenhawers; Werlauff hævder det, og Engelstoft taler i et latinsk Brev til Prof. Børge Thorlacius fra Tiden umid- delbart efter Museums Oprettelse om Moldenhawers For- tjeneste af at grunde dette Institut — hoc unum addam, Moldenhaweri meritum de hoc instituto condendo laudious ejus novum splendorem adjicere. Tanken var for saa vidt ikke ny som en lignende Indretning allerede havde bestaaet i Paris i tyve Aar1)- Men sit første Udspring synes Museum at have haft fra Hertugen, der jo ogsaa var en Mand med udpræget Sans for Kultur og Videnskabelighed, og ikke blot i Kraft af sin Fødsel og sit Svogerskab til Kongen stod i Spidsen for Uni- versitetsdirektionen. I et Aktstykke af 9. Jan. 1809, rettet til Moldenhawer2), fremhæver han Ønskeligheden af, at det kgl. Biblioteks Haandskriftsamling maa komme Historien til Nytte, og da især Fædrelandets Historie; han udkaster der- for Tanken om, at unge Lærde — »gelehrte Tagelöhner« som han skriver — samler og ordner utrykt Stof og sysselsættes med Udgivelse af, hvad der kan interessere videnskabelige Kredse. Og maaske kunde et saadant Instituts Virksomhed ogsaa udstrækkes til andre Grene af Videnskaben. Det vilde blive en Planteskole for unge Videnskabsmænd, som her ved det »mekaniske« Arbejde kunde oplæres i deres Fag fra Grun- den af. En barnløs rig Privatmand, ytrede Hertugen, kunde gøre sig fortjent indtil Udødelighed, om han ydede Midler til et saadant Institut. Hvem han dermed sigtede til, havde Moldenhawer næppe Vanskelighed ved at gætte. Hvis disse Ideer vandt Moldenhawers Bifald, maatte han, bad Hertugen, udarbejde en detailleret Plan. Den forelaa faa Dage efter, i en Erklæring af 15. Januar3). Den lærde Overbibliotekar, der havde vidt spredte Interesser, udvidede Rammerne, men fastholdt Studiet af Fædrelandets Historie som det væsentlige. Han henviste til Bibliotekets Skatte, der